Tip os
En lokalplan skal åbne mulighed for, at der kan anlægges et golfcenter i de lokaler, der tidligere har huset Rema 1000 på Jens Holdgaardsvej i Ikast.
Foto: Flemming Thulstrup

Kommunalt ja til golfcenter i tidl. Rema 1000 i Ikast

Udvalg indstiller til godkendelse
03. maj 2018, 18.09

ikast Teknik- og Miljøudvalget har indstillet, at en lokalplan for det tidligere Rema 1000 supermarked på Jens Holdgaards Vej i Ikast sendes ud i offentlig høring.

Formålet med en ny lokalplan for området er at åbne for muligheden for, at der kan etableres et indendørs golfcenter i de lokaler, hvor der tidligere er solgt papirbleer, hvidtøl og bananer.

Golfcentret kommer i følge planerne til at rumme træningsområde, fitness-faciliteter samt en forretning med udsalg af beklædning og udstyr til golf.

Planområdet udgør et samlet areal på 4223 kvadratmeter.


Ordet er dit