Tip os log ind
Kommunalt ansatte var på rundvisning hos ABC Pavilloner i Engesvang. ?Privatfoto

Kommunalt visit hos ABC Pavilloner

Delegation blev klogere på modulbyggeri
20. oktober 2018, 06.43

engesvang Drift- og Anlægsafdelingen samt Entreprenørafdelingen står for en stor del af byfornyelsen og -vedligeholdelsen i Ikast-Brande Kommune og gennemfører blandt andet nye projekter, totalrenoveringer og bygningsvedligeholdelsen af skoler, institutioner og kommunens øvrige bygninger.

Det kræver en indsigt i de nyeste tendenser i byggebranchen, og blandt andet derfor har hele afdelingen netop været på rundvisning hos ABC Pavilloner i Engesvang.

- Formålet med besøget var, at vi dels skulle have et endnu større indblik i, hvordan man kan anvende modulerne, og dels ville vi gerne have et større kendskab til virksomhederne i Ikast-Brande Kommune. Her var det rigtig interessant at opleve, hvordan opbygningen af moduler foregår i praksis og samtidig se i udstillingsbyen, hvor mange formål modulerne kan bruges til - det tror jeg var en øjenåbner for flere af os, lyder det fra afdelingens drift- og anlægschef Gunvor Winther.


Modulbyggeri

I alt var 30 personer rundt på den tidligere Siemens-fabrik, hvor de fik fremvist byggefasen af et såkaldt modul. Et modul, som typisk er i størrelsen 31-54 kvadratmeter, bliver nemlig bygget fra bunden enkeltvis, hvor alt fra køkken, bad og varme bliver installeret på forhånd i den opvarmede hal. Herefter bliver de kørt til byggepladsen, hvor de samles, så de til sidst kan udgøre alt fra studieboliger og familieboliger til undervisningslokaler og mødefaciliteter.

- Modulbyggeri er i høj grad blevet en anerkendt byggeteknik, som både boligselskaber samt offentlige og private bygherrer har fået øjnene op for og efterspørger. Derfor er det også oplagt for eksempelvis Ikast-Brande Kommune at få et større indblik i de muligheder, der er forbundet med præfabrikeret modulbyggeri, fortæller ABC Pavilloners kommunikations- og marketingkoordinator, Edel S. Friis.

På dagen fik de fremvist de ni forskellige moduler i udstillingsbyen, som hver især demonstrerer forskellige formål, som byggetypen kan bruges til. Det gælder eksempelvis et omklædningsrum, en handikapvenlig bolig, kontor- og mødefaciliteter samt en studiebolig.

- Vores udstillingsby giver et godt billede af, hvor mange formål modulbyggeri kan bruges til. Blandt andet kan vi fremvise, hvordan vi kan bygge mandskabsfaciliteter til byggepladsen med alt lige fra kontor og kantine til omklædningsmuligheder, eller hvordan det kan bruges til studieboliger, mødefaciliteter og andet, slutter Edel S. Friis.

Udover Ikast-Brande Kommune har blandt andre Herning og Ikast-Brandes Erhvervsråd også været 28 personer på rundvisning i produktionen.


Ordet er dit



Mere Ikast-Brande kommune