Tip os log ind
En kraftig stigning i antallet af underretninger kan faktisk ses som noget positivt, udtaler chefen for Børne- og Familieafdelingen i Ikast-Brande Kommune, Anton Rasmussen.
Foto: Privat

Kraftig stigning i antallet af underretninger

07. december 2018, 06.48

?KOMMUNEN Antallet af underretninger i Ikast-Brande Kommune steg fra 2016 til 2017 fra cirka 600 til cirka 900, en stigning på cirka 50 procent. Disse tal blev forelagt Børne- og Undervisningsudvalget på deres møde i maj, men politikerne besluttede dengang, at tallene skulle undersøges nøjere. Derfor var punktet på udvalgsmødet igen 31. oktober.


Hvad er en underretning?

Medarbejdere, der arbejder med børn og unge, har en særlig pligt til at rette henvendelse til kommunens Familieafdeling, hvis man er bekymret for et barns trivsel eller udvikling. Disse medarbejdere er blandt andet sundhedsplejersker, pædagoger, dagplejemødre, lærere, politi, tandlæger, personale på sygehuse og flere andre. Der kan i børns adfærd være mange tegn, som viser at der er brug for hjælp og støtte. Barnet kan være meget stille og indadvendt, virke bange, udebliver måske gentagne gange fra skolen. Et andet barn er måske meget aggressiv og udadreagerende. Et tredje barn har måske blå pletter på kroppen, eller et 4. barn ændrer måske pludselig adfærd. Medarbejdere, der oplever disse tegn, vil som det første selvfølgelig tale med barnet og forældrene, men i nogle situationer kan det være nødvendigt at inddrage andre faggrupper, f.eks. psykolog, socialrådgiver, læge eller andre. Det kan ligeledes i visse situationer være nødvendigt at underrette Familieafdelingen, selv om forældrene ikke accepterer det. I meget alvorlige tilfælde vil det ofte være politiet, der underretter, da det så ofte handler om børn, der er blevet overladt til sig selv eller overgreb i form af vold eller af seksuel karakter.


Hvem underretter?

I 2017 har skolerne og daginstitutionerne indsendt 265 underretninger. Det er en stigning på cirka 60 i forhold til 2016. Privatpersoner har indsendt 89 underretninger, altså naboer og andre, som har været bekymret for et barn. Den helt store stigning findes blandt sundhedsvæsenet, som typisk er praktiserende læger og personalet på sygehusene og børnepsykiatriske afdelinger.

Anton Rasmussen, chef for Børne- og Familieafdelingen i Ikast-Brande Kommune, giver overfor Focus udtryk for, at han er lidt usikker på, hvorfor stigningen er så markant. En af forklaringerne kan være, at der er indført en udredningsgaranti indenfor psykiatrien, og den betyder, at børn og unge, der henvises til en undersøgelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, har ret til at blive undersøgt inden for 30 dage.

Det betyder, at der er flere børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose. En anden forklaring er, at der gennem nogle år har været rigtig meget fokus på at underrette, både på landsplan og i kommunen. De meget ubehagelige sager rundt i landet har haft stor indvirkning på lovgivningen og adfærden i forhold til børn, der mistrives. Det har medført, at personalet og privatpersoner er meget opmærksomme på området.


Færre underretninger fra daginstitutionerne end fra skoler

Der kommer flere underretninger fra skolerne end fra sundhedsplejersker, dagplejemødre, vuggestuer og børnehaver. Burde det ikke være omvendt, således at støtte og hjælp bliver iværksat hurtigst muligt?

Anton Rasmussen forklarer, at det selvfølgelig havde været ideelt, men forældrekontakten i vuggestuer og børnehaver er meget tættere end i skolerne. Det betyder, at personalet har langt bedre mulighed for hurtigt at støtte og hjælpe, og på den måde bliver der måske ikke behov for en underretning. Han fortæller, at man i kommunen gør rigtig meget for at inddrage forældrene bedst muligt og desuden finde løsninger i samråd med familien og nærmiljøet. Desuden er der selvfølgelig en naturlig tøven med at sætte ind over for små børn. Den adfærd, de udviser, retter sig måske i løbet af årene.


Fordel eller ulempe med mange underretninger

Umiddelbart skulle man synes, at det er uheldigt med så stor stigning i antallet af underretninger, og at det må være udtryk for en stigning i antallet af børn, som har brug for hjælp. Anton Rasmussen har den opfattelse, at antallet af børn, der har brug for hjælp og støtte, sandsynligvis ikke er steget gennem de senere år. Vi er blot blevet meget mere opmærksom på børn, der mistrives, så derfor kan stigningen i antallet af underretninger også ses som noget positivt. Selvfølgelig ville det ideelle være, at ingen børn har brug for hjælp og støtte, men det er desværre ikke virkeligheden.

Lovgivningen er nu strammet så meget op, at personalet i Familieafdelingen senest 24 timer efter modtagelse af en underretning, skal have taget stilling til, hvorvidt der skal handles. Den hurtige reaktion har selvfølgelig noget at gøre med, at et barn kan have brug for hjælp her og nu.

Hvis det er en privat person, der underretter, får pågældende en kvittering, men selvfølgelig ikke informationer om, hvad der videre sker med barnet.


Ordet er dit