Tip os log ind
  • 1/: To gange Volf - Henrik og Oliver - giver koncert
  • 1/: Og ham her - Oliver Enguist - spiller sammen med Volf
  • 1/: Susanne Akrenkiel laver træskulptur i Olympiahaven ved Lille Torv
  • 1/: Børnekarnevallet indtager byen

Kulturnat i Strøgcentret

Butikkerne har åbent til klokken 22 - og der vil være udstillinger, underholdning, musik og gratis pølser til de første 100
29. september 2017, 06.44

IKAST Vores Ikast satser stort på fredag. Både fordi der er karneval i byen og fordi man kombinerer Open by Night med den omfattende satsning på Kulturnat i hele kommunen.

- Det kommer til at spille max, lyder det fra Vores Ikast-chef Jan B. Knudsen.

Butikkerne i byen vil være åbne til klokken 22. Der ud over kommer 14 butikker og virksomheder fra Ikast Vest og deltager med stande i Strøgcentrets nordlige ende.

Det er Flottegulve.dk , Align Footwear STS-biler, Glas & Rammer, Gardinkompagniet, SM Værktøj, Farvehuset Ikast, Euronics Ikast, Midtjysk El Center, Langelund Trailer og campingudlejning, BodyLife, Møblér, Midtjysk Bilsyn og Hammerum Herreds Begravelsesforretning

Desuden kan man også møde Energi Ikast, OK Køkkenrenovering og Aloe Vera Forhandler Lisbeth Larsen.

Til de første 100 gæster - fra klokken 18 - udleveres en gratis pølse med brød. Og man kan mæske sig med gratis candyfloss - dog skal man her være barn!

Et stort big band spiller musik, der er trylleshow og magi og masser af morsomme gimmicks - især for de mindste.

Et lykkehjul snurrer lystigt og bortlodder bamsepræmier til publikum. Og man kan sågar vinde et ferieophold på Lalandia.

Som afslutning på det hele spiller Henrik og Oliver Volf sammen med musikeren Oliver Enguist en gratis afslutningksoncert på plænen ved Ballehuset.

Vi krydser fingrene for godt vejr .

Blandt de øvrige aktiviteter, der finder sted i og omkring bymidten kan nævnes byens store børnekarneval med op mod 1000 deltagere.

Det er 32. gang i øvrigt.

Karnevalet starter på festpladsen ved Bakkehuset. Optoget går gennem Strøgcentret, forbi Torvet og Føtex og retur til festpladsen.

Elever fra Ikast-Brande Gymnasium og Frivilligcenter Ikast-Brande arrangerer Frivillig Fredag på gymnasiet.

Stationsbygningen på Lille Torv rummer en mulighed for at høre om udviklingen på Lille Torv, få en snak med arkitekten, og drikke kaffe fra Cafe-bussen fra Møltrup Optagelseshjem.

Kunstner og træskulptør Susanne Ahrenkiel vil omdanne en træstamme på rod til et træskulptur i løbet af Kulturnatten. Kom og se tilblivelsen - eller det færdige værk. Det sker i Olympiaparken ved Lille Torv.

På Ikast Bibliotek kan man opleve gys, spil og andet sjov for børn og andre barnlige sjæle.

Kunstpakhuset viser udstillingen »Udfordringer«.

Ikast-Brande eSport og Fædregruppen fra Fælles fremtid på tværs/den boligsociale helhedsplan i Ikast arrangerer gaming-event for børn, unge og voksne. Computerspil kan også have en sund kultur, når det handler om social og psykisk sundhed. Til arrangementet vil vi skabe rammer, hvor alle interesserede kan få gjort op med nogle af de fordomme, de må have om e-sportskulturen.

Det sker i Fælleshuset på Islandsgade 3.

Der er skulptur- og saunatur i Ikast Svømmecenter, Frisenborgparken.

Det er Turistforeningen, foreningen Liv i Byen og Ikast Svømmecenter, som tilbyder en anderledes oplevelse til Kulturnatten. Oplev og hør historierne om udvalgte skulpturer - og fortsat samtalen i saunaen ved Ikast Svømmecenter.

Bakkehuset danner rammen om en stor konfifest, KONFIkast, for alle, der går i 7. klasse.

Opera i Midten's solister opfører stykker fra verdenspremieren på Snehvide i Kunstpakhuset.

Og i vandtårnet kan man fra toppen nyde musik og lokalt øl.




Ordet er dit