Tip os log ind
Foto: Colourbox

Ældre Sagen er uforstående overfor besparelse

24. marts 2019, 11.11

Debat Ældre Sagen Ikast-Brande kommune er helt uforstående over for, at der nu varsles yderligere nedskæringer på børne- og ældreområderne i Ikast-Brande kommune.

Det pågældende områder kører i forvejen på lavt blus i kommunen.

Vi havde ikke forestillet os, at niveauet kunne blive lavere, når vi samtidig noterer os, at det tilsyneladende ikke er nødvendigt, når det ikke er et helt byråd, der vil fremskrive demografien med de faktiske tal.

Vi er ganske målløse og stiller os selv det spørgsmål: Hvor lavt kan niveauet blive, og er der slet ikke nogen nedre grænse.

Standarden for rengøring er hver tredje uge for de svageste ældre, levering af mad er én gang ugentligt, og der kan nævnes mange flere parametre, hvor ydelserne er meget langt nede på ranglisten i forhold til andre kommuner. Vi har været af den opfattelse, at niveauet ikke kunne blive lavere, men de ældre skal tilsyneladende nu have en tur mere i vridemaskinen.

Fra Ældre Sagen i Ikast-Brande kommune vil vi udtrykke, at det ikke er værdigt længere.

En værdighed som der ellers er bevilget ekstra penge til fra Folketinget for at højne.

Vi vil derfor opfordre flertallet bag beslutningen om at revurdere den og dens alvorlige konsekvenser for vore ældre borgere.

Svage ældre mennesker fortjener at blive behandlet respektfuldt og værdigt efter et langt arbejdsliv - det er det, vi arbejder for og forventer det samme af vore politikere, andet kan vi simpelthen ikke være bekendt.

Det klinger mere end hult, når regeringen fortæller at vi er så rige som aldrig før. Hvordan kan man så samtidig tillade yderligere store nedskæringer lokalt - kommunalt selvstyre eller ej?


Ordet er dit



Mere Ikast-Brande kommune