Tip os log ind
Pigespejdere indtager Legoland for en dag og omdanner deet til Spejderland. ?Privatfoto

Legoland bliver spejderland

Pigespejdere fra blandt andet Isenvad holder event i Legoland
01. oktober 2016, 08.52

spejdertur 1. oktober indtager pigespejderne fra Isenvad Legoland sammen med 2000 andre pigespejdere fra hele landet for at samles om det særlige fællesskab.

Man kan sagtens være en rigtig spejder, selv om man er i Legoland. Det beviser De grønne pigespejdere 1. oktober til Pigespejderevent, hvor halvdelen af alle pigespejdere kommer.

Også pigespejderne fra Isenvad deltager i arrangementet.

- Alle glæder sig helt vildt. Fra de mindste spejdere på seks år til de ældste spejdere - for i Legoland er der noget for alle. Som leder er det skønt at mærke forventningens glæde fra hele gruppen, siger Kathrine Skovdal Hansen gruppeleder i De grønne pigespejdere i Isenvad.

Eventet i Legoland samler 2000 pigespejdere - halvdelen af korpset - omkring spejderaktiviteter og budskabet om, at pigespejdere er piger, der tør.

- Når vi mødes alle sammen fra nær og fjern og indtager Legoland på den måde, kommer vi virkelig til at se og mærke, at vores lille gruppe er en del af noget større og vi står sammen om, at få flere piger til at turde mere. Det bliver fantastisk, siger Kathrine Skovdal Hansen.

Spejderne skal på et løb tilpasset deres aldersgruppe inden for temaet »Verden rundt«.

De skal blandt andet bygge med magic sand i Egypten, skyde med pile i minibyen og løse opgaver i rutsjebanen. De største spejdere får også lov til at komme ind i Legoland efter lukketid på et særligt natløb. Selvfølgelig bliver der rig mulighed for at vise pigespejdernes mod i parkens mange forlystelser.


Ordet er dit