Tip os log ind
Erling Jepsen besøger RemisenBrande mandag 9. september som en del af Vild med ord, som foregår rundt i hele kommunen.
Foto: Pr-foto

Litteraturfestival i Ikast-Brande

I næste uge starter litteraturfestivalen Vild med ord i hele kommunen
08. september 2019, 12.40

Ikast-Brande Der er kendte forfattere, spændende foredragsholdere, morgensang, en dansk filmklassiker og meget mere på programmet, når Vild med ord i næste uge begynder i hele Ikast-Brande Kommune.

Det hele starter på mandag, hvor man kan opleve hele Danmarks sønderjyske forfatter Erling Jepsen, der fortæller om det sønderjyske univers i sit forfatterskab med perler som blandt andet »Kunsten at græde i kor« og »Frygtelig lykkelig«. Det foregår på RemisenBrande, og denne aften vil han blandt andet fortælle om sin seneste roman »Erna i krig«, som handler om den gæve Erna, der drager med sin søn til fronten under Første Verdenskrig, da han som sønderjyde bliver indkaldt til tysk krigstjeneste.

Derefter følger række af foredrag og besøg fra store danske forfattere på stribe.

Jens Smærup Sørensen besøger Ikast Bibliotek lørdag 14. september, Thomas Korsgaard gæster Nørre Snede Bibliotek onsdag 11. september, og tirsdag 10. september om aftenen holder skuespiller Janus Nabil Bakrawi foredrag med titlen en fighters fortælling.

Lørdag 14. september er der fokus på Kim Larsen. Denne dag er der både fællessang, foredrag ved forfatter Jens Andersen om bogen »Kim Larsen - mine unge år« og Ikast Bio viser »Midt om natten«.

Vild med ord varer fra 9. september til 14. september, og der er massere af oplevelser i vente.


Ordet er dit



Mere Kultur