Tip os log ind
  • 1/: Designer Sara Ditlev åbner nu en pop up shop.
    Foto: Presse
  • 1/: Et af eksemplerne på Sara Ditlevs bryllups-design

Lokal designer åbner pop up shop i Ikast

Nyt tiltag i Strøgcentret
20. juni 2018, 05.33

IKAST Når klokken slår 10.00 23. juni åbner den lokale designer, Sara Ditlev, også dørene til en pop up shop på adressen Strøget 27 i Ikast.

Der vil være både bobler og kage på åbningsdagen, hvor designeren også gladeligt tager imod spørgsmål om kollektioner, æstetik og den lokale produktion.

De næste tre måneder vil designeren byde velkommen med sine kollektioner, mens hun også tilbyder accessories og tilretning af brude- og selskabskjoler samt tilretning og oplægning af kjoler.

Pop up shoppen er åben tirsdag til fredag fra 10-16 og lørdage efter forudgående aftale med designeren selv.

Sara Ditlev både designer og producerer sine produkter lokalt i Ikast, hvor hun arbejder ud fra iværksættersystuen Sylab. Sortimentet tæller både brude- og selskabskjoler samt et udvalg af finere hverdagsoutfits - alt sammen i et klassisk og elegant look.

Sara Ditlev er uddannet dameskrædder, modelkonstruktør og designer fra Tekstilhåndværkerskolen Aalborg og har efterfølgende taget en PBA med speciale i Entrepreneurship og AK i Fashion design fra VIA Design.


Ordet er dit



Mere Ikast