Tip os log ind
  • 1/: Der er gang i lejrbålet, hvor aftensmaden tilberedes foto Malene Bechmann Christensen/Bithe Prangsgaard
  • 1/: Bordings pigespejdere ved lejrens store vartegn: Skoen, der sætter spor: Nicole Artocilla, Mathilde Lyngholm, Silje Pold, Iben Overgaard Jensen, Emmie Midtgaard, Mathilde Hansen, Anna Overgaard Jensen foto Malene Bechmann Christensen/Bithe Prangsgaard
  • 1/: Det handler om fællesskab og om at sætte sig spor. Bordingpiger på kæmpelejr i Sønderborg Maja Ingemann Christensen, Katja Prangsgaard, Nathascha Hansen foto Malene Bechmann Christensen/Bithe Prangsgaard
  • 1/: En masse nye udenlandske lejrbålssange fra Wales er kommet på Bording-pigerne repertorie foto Malene Bechmann Christensen/Bithe Prangsgaard
  • 1/: Sofie Maria Bjerg Larsen og Maria Morel igang med at bygge lejren op inden de yngste spirer og smutter ankommer til Sønderborg foto Malene Bechmann Christensen/Bithe Prangsgaard
  • 1/: Et nyindkøbt mastesejl gør det muligt at have lejrbålshygge, selvom det regner foto Malene Bechmann Christensen/Bithe Prangsgaard

Lokale spejdere sætter spor på den store 2017 lejr

290 spejdere fra Ikast-Brande deltager i Augustenborg
26. juli 2017, 11.38

LEJR Bålet knitrer mens solen går ned. Regnen har silet, men hyggen har været i højsædet, mens maden tilberedes over ildens orange flammer.

I øjeblikket er 37.000 spejdere fra både Danmark og resten af verdene samlet til den kæmpestore fælleslejr i Sønderborg - og blandt dem 290 repræsentanter fra Ikast-Brande.

De har alle slået lejr i en fælles lejr, hvor både spejdere fra både Ikast-Brande- Engesvang-Bording og Ejstrupholm deler plads med udenlandske gæster fra Oman, Belgien, Wales og Færøerne.

- Vi kan lige pludselig en masse sjove waliske lejrbålssange, fortæller Malene Bechmann Christensen, leder fra De grønne pigespejdere i Bording.

De første ledere fra Bording troppen tog afsted allerede lørdag og var klar til at tage imod, da de ældste af spejderpigerne ankom til den officielle åbning søndag. Tirsdag kom de sidste af Bordings pigespejdere - de yngste spirer og smuttere, så de i alt er omkring 50 repræsentanter på den store fælleslejr.

- Vi har det godt, selvom det regner, fortæller Malene Bechmann Christensen. Spejdergruppen har nemlig været så heldige at få hjælp fra Friluftsrådet og Den jyske Sparekasses Fond til at kunne købe et mastesejl, der sikrer, at lejrbåls-fællesskabet kan dyrkes i ly af sommerregnen.

- Og det er vi jo mægtigt glade for, lyder det fra Bordinglederen.

For hende handler en så stor lejr om at dyrke fællesskabet og sætte sig spor.

- Det overordende tema er jo at sætte spor. Og det gør vi i os selv, men også sammen med andre. Lejrens slogan er jo, at vi har... og dyrker Danmarks stærkeste fællesskab, forklarer hun og henviser til lejresns store og synlige vartegn. En kæmpesko der er bygget og opført til lejligheden

Udover at være i lejr med nabospejderne fra Midtjylland, så er der også gæster fra det store udland, som de lokale spejdere er værter for.

- Vi skal hjælpe dem, oversætte og forklare.... og det er med til at give det gode oplevelser og sætte spor helt ud i den store verden, siger Malene Bechmann Christensen.

Den store landslejr startede i søndags og fortsætter hel frem til det store fælles afslutnings lejrbål lørdag den 29. juli. Søndag den 30. er således afrejsedag, hvor de mange spejdere begiver sig hjem igen efter en god uges aktivitet i det sønderjyske.

Sidst der var sådan en lejr var i 2012, hvor Holstebro var vært for alle landets spejdere






Ordet er dit