Tip os log ind
Årets fugl i den lokale fugleforening er den australske diamantdue.
Foto: Privat

Lokalforening får pip i weekenden

Ikast Fugleforening konkurrerer om bedste og flotteste opdræt
15. oktober 2019, 13.25

FUGLE Hvert år i efterårsferien holder Ikast Fugleforening fugleudstilling.

Det handler dels om at vise alle interesserede tilskuere hvilke forskellige og smukke fugle, der findes i verden, og dels om at konkurrere med egne medlemmer om, hvem der har de bedste og flotteste opdræt.

På udstillingen vil der være fugle fra Australien, Afrika og Asien.

Fra Australien vil der være kongeparakitter og andre flotte parakitter, og fra Afrika de smukke dværgpapegøjer, til daglig kendt som Love Birds, Fra Asien kommer de smukke og meget populære alexanderparakitter.

På udstillingen kåres også årets fugl, som i år er den lille og smukke australske diamantdue.

Der er også voliere med de små fugle , som papegøjeamadiner, undulater, kanariefugle.

Som noget nyt i år er udstillingen på Ungdomscentret. Medlemmerne i Ikast Fugleforening glæder sig til at byde velkommen og fortælle om deres levende hobby.


Ordet er dit



Mere Ikast