Tip os log ind
  • 1/: Et stort ABBA-show er på vej til Musikliv næste år. ?
    Foto: Presse
  • 1/: Waterline spiller musik med Dizzy Mizz Lizzy.
    Foto: Presse

Mamma Mia - stort ABBA-show lander ved Musikliv i 2019

21. november 2018, 12.45

IKAST Internationalt besøg med et stort orkester og måske nogle af verdens bedste ABBA-kopier.

Det er hvad Ikast Musikliv nu kan løfte sløret for til næste års musikfestival den tredje weekend i juni.

- Det er intet mindre end et scoop, siger formanden for Musikliv, Stephan Olesen, om »Arrival from Sweden - the Music of ABBA«, som konceptet hedder.

Arrival har med produktionen "The Music of ABBA" solgt ud i arenaer, koncertsale, teatre og til store udendørs koncerter rundt i hele verden siden 1995 og regnes for det absolut bedste og mest autentiske ABBA-show der findes.

Man kan med andre ord regne med på festivalpladser at høre kendte hits som Dancing Queen, Mamma Mia, Does Your Mother Know, Take A Chance, SOS, The Winner Takes It All, Super Trouper, Money Money Money, Waterloo, Honey Honey, Fernando, Chiquitita, Knowing Me Knowing You, Thank You For The Music, Lay All Your Love On Me, Gimme Gimme Gimme og mange flere.

- Man får simpelhen ikke en vare tættere på originalen - de kommer endda med et af de originale bandmedlemmer, siger Stephan Olesen.


Symfoniorkester i ryggen

Arrival From Sweden har også spillet med flere end 60 symfoniorkestre rundt omkring i verden.

Og det bliver med et symfoniorkester i ryggen, at bandet besøger Ikast næste sommer.

Arrival From Sweden er den eneste gruppe, der har fået en tidligere ikke-udgivet ABBA sang direkte af Björn Ulvaeus og Benny Andersson fra ABBA.

Sangen "Just A Notion" er klar til en verdensomspændende udgivelse i 2019.

- Denne produktion har alle de funktioner et godt ABBA show har brug for: fantastiske kostumer, dygtige talentfulde musikere og gode sangere, lyder det fra Musiklivs-formanden.


Musik med dizzy Mizz Lizzy-toner

Dizzy Mizz Lizzy har aldrig været større end nu, og den bølger rider Dizzy Mizz Lizzy jambandet, Waterline, med på.

- Det er svært for mig at høre forskel fra originalen, og jeg tror, at Waterline kan nå udover scenekanten med numre som Silverflame, Love Me A Little, Love Is A Loser's Game, siger Stephan Olesen.


Toner fra Creedence

Et andet stor kopiband er Creedence Tribute, der flere gange har optrådt for fulde huse i Bakkehuset.

Det er velkendte hits og rockklassikere som Proud Mary, Born On The Bayou, Bad Moon Rising, Who'll Stop The Rain, Down On the Corner og mange mange flere, som Creedence Tribute går på scenen med.

Sidst men ikke mindst, fastlår Stephan Olesen, medvirker HMS Band, som jo efterhånden er husorkestrer ved festivalen. Der er garanti for dans, når de garvede gutter med hang til kassettebånd og LP'er spiller op med musik fra de sidste fire årtier.

- Og ja - det er fire "uoriginale" bands, men vi har i den grad lyttet til vores publikum, som gerne vil have noget kendt musik at synge med på. Og med muligheden for at præsentere det store internationale ABBA show på scenen i Ikast slog vi til. Det er jo ikke hver dag, man har mulighed for at opleve sådan et orkester i Danmark og originalen er jo ikke længere mulig at få fat på. ABBA har solgt flere albums end The Beatles og der kommer endda nyt materiale i 2019.

Stephan Olesen siger, at man ikke er færdig med programmet endnu. Der følger flere.

Ikast Musikliv glæder sig til at møde folk på Strøget i forbindelse med Black Friday.

Her har de en stand og sælger billetter til næste års festival.


Ordet er dit



Mere Kultur