Tip os log ind
  • 1/: Marcus Jensen serverede chokoladekage for sine holdkammerater, der i weekenden var samlet til landsholdstræning i Højris Rideklub i Ikast.
    Foto: Laila Kempel
  • 1/: Der var jubel hos de fire para-ryttere fra Danmark, Marie Vienøs-Nielsen, Kasper Mejdahl ,Mie Wibholm, og Marcus Jensen, da der blev serveret chokoladekage under en pause i træningen i weekenden.
    Foto: Laila Kempel

Marcus er højt til hest

Den 18-årige bordingenser er en del af para-landsholdet i ridning, der skal til Abu Dhabi
22. februar 2019, 10.36

Bording Han er højt til hest på flere måder. 18-årige Marcus Jensen fra Bording elsker at sidde i sadlen på sine firbenede venner, og så er han faktisk så god, at han er blandt de kun fire danske ryttere, der i dagene fra 14.- 21. marts rejser til Abu Dhabi for at deltage i Special Olympic World Games.

Der er tale om stort internationalt sportsarrangement for mennesker med udviklings-handicap. Arrangementet afvikles som OL - hvert fjerde år.

Danmark deltager med 123 atlether, trænere og ledere i 10 forskellige idrætsgrene.

I weekenden var ridelandsholdets fire ryttere og deres trænere samlet til træning på Højris Rideklub i Ikast.

En slags hjemmebane for Marcus Jensen, der som barn blev præsenteret for hestesporten i forbindelse med, at han fik tilbudt ridefysioterapi i netop Højris Rideklub


Landsholdet

Marcus har Sotos-syndrom, der blandt andet kan give svære rygskader, som kan minimeres med den specielle form for fysioterapi. Han blev dog så vild med ridesporten, at han ikke kunne nøjes med den forbyggende behandling til hest.

I dag er heste en stor del af hans liv og uddannelse.

Tilfældigt bor para-landsholdets træner også i Ikast og hun er ikke i tvivl om Marcus' og de andres rytters færdigheder.

- De er skarpe, så vi har helt sikkert en chance for medaljer, siger Karin Lindved.

Para-rytterne rider på andre vilkår end de kendte discipliner indenfor ridesport.

De skal ikke selv medbringe en hest, men får stillet to til rådighed når de ankommer til en konkurrence, uanset om det foregår i Danmark eller som her: Et stort international arrangement.

- Jeg er ikke nervøs. Når det gælder, så er det kun mig og »dyret« lyder det meget sikkert fra den unge bordingenser, der ikke umiddelbart synes imponeret over udsigten til at skulle ride ind på en stor arabisk arena med flere tusinde tilskuere.

Måke fordi, han ved, at der på lægterne er masser af opbakning.


Opbakning fra familien

Både Marcus' forældre, begge sæt bedsteforældre og storebror Nicklas rejser nemlig med for at følge hans bedrifter i ørkensolen.

Ved landsholdssamlingen på Højris Rideklub skulle hele holdet blandt andet samles hjemme hos Marcus til festmiddag - men allerede om eftermiddagen, midt i ridehallen, kunne han servere lækker chokoladekage, sponsoreret af Bording Bager, for sine holdkammerater.


Ordet er dit



Mere Sport