Tip os
  • 1/: 13-årige Jakob Møller Nielsen gav den hele armen, da han skulle svømme sin butterfly til landsmesterskaberne.
    Foto: Tom Laursen
  • 1/: Det glade bestyrelsesmedlem i Ikast Svømmeklub, Allan Bjørn, skulle foruden at holde hånd i hanke med arrangementet også se sin datter svømme.
    Foto: TOM LAURSEN
  • 1/: Maria Fiil Jensen fra Ikast deltog i svømmestævnet. For hende handlede dagen ikke om at vinde medaljer, men om at være sammen med de gode venner fra holdet.
    Foto: TOM LAURSEN

Medaljeregn til lokale svømme-talenter

I Ikast Svømmecenter blev der pjasket mere end normalt ved det 20. gang landsmesterskaber i svømning i Ikast
05. april 2018, 13.49

IKAST Omkring 800 svømmere deltog, da Ikast Svømmecenter fornylig afviklede landsmesterskab. 37 af dem var fra Ikast Svømmeklub. En af dem var 13-årige Jakob Møller Nielsen, der tidligere har vundet medaljer i svømmearten butterfly.

Han har deltaget i konkurrencer siden han var omkring otte år gammel, og det kræver også en hel del træning.

- Jeg træner fem gange om ugen, siger han.

- Det er ikke mange hverdage, vi spiser aftensmad sammen, indskyder hans far, Lars Nielsen med et smil.

For dem er weekendens landsstævne blevet til en familieting. Mor Elsebeth Nielsen sørgede for mad til de omkring 900 mennesker, mens Lars Nielsen havde hånd i hanke med svømmernes indkvartering på skolerne i Ikast.

Der deltog svømmere i alle aldre helt fra børn under 10 år til voksne over 50. Selvom der fra Ikast ikke var den store aldersspredning, var det med glæde, at bestyrelsesmedlem fra Ikast Svømmeklub, Allan Bjørn, kunne meddele:

- For mig at se, er vores 37 svømmere overrepræsenterede, når det kommer til medaljevindere.

Faktisk løb de lokale svømmere med 22 medaljer, hvilket svarer til, at de lokale svømmer fik omkring ni procent af medaljerne.

Dermed er den lokale klub den, der har vundet flest medaljer per deltager ved stævnet.


Perfekt temperatur

I år var det 15. år i træk, at DGI har holdt Landsmesterskaberne i svømning i Ikast - og faktisk er det 20. gang i alt, at det holdes i Ikast.

- Vi har faciliteterne til det, men jeg tror også, at man holder det her, fordi vi er gode til at imødekomme DGI's krav. Det er ting som indkvartering, busser, løbende spisning, så alle kan få noget at spise i løbet af dagen, og så selvfølgelig det praktiske, fortæller Allan Bjørn.


Ordet er dit



Mere Ikast