Tip os log ind

Mindelund indvies på befrielses-aftenen

Officiel indvielse af den nye Kaj Munk Mindelund 4. maj
28. april 2018, 12.57

HØRBYLUNDE Ikast-Brande Kommune er nu klar til at indvie Kaj Munks mindelund

Det sker naturligvis på befrielsesaftenen 4. maj indvier ved Hørbylunde Bakke, hvor der bliver holdt en mindehøjtidelighed med taler og musikalske indslag. Efter højtideligheden er der mulighed for at se mindelunden ved mindekorset.

Alle er velkomne.

Borgmester Ib Lauritsen byder velkommen, biskop Henrik Stubkjær vil tale om, hvordan Kaj Munks indsats gøres levende i vor tid, tidligere museumsleder Christian Fischer fra Genrejsningskomiteen fortæller om Kaj Munk i Midtjylland, og sangeren Mette Østergaard synger dels »Den Blå anemone« og en ny komponeret sang til Kaj Munks digt »Øde var der i min stue«.

Der bydes også på et let traktement.


Mindelunden

Ikast-Brande Kommune har i samarbejde med Genrejsningskomiteen fået renoveret området ved mindekorset, og der er etableret en lille mindelund under egetræerne. Forskønnelsen af området har betydet, at mindekorset er flyttet væk fra vejen, og at henrettelsesstedet nu er markeret med en plade. I respekt for Kaj Munks enkes ønske er både mindekors og plade uden inskription. Langs stien til mindelunden er der sat tavler op med information om besættelsestiden og digterpræsten Kaj Munks liv.


Ordet er dit



Mere Engesvang