Tip os log ind
  • 1/: Boligminister Inger Støjberg kommer til indvielsen af byfornyelsen i Bording ?
    Foto: Henrik Sørensen?
  • 1/: Skaterne har allerede taget de nye omgivelser i brug Privatfoto
  • 1/: Boligminister Inger Støjberg kommer til indvielsen af byfornyelsen i Bording
    Foto: Henrik Sørensen

Ministeren kigger forbi Bordings nye centrum

Det officielle Danmark er med, når projektet skal indvies officielt
28. september 2016, 15.52

byfornyelse Integrations- og boligminister Inger Støjberg har på det seneste været flere gange tæt forbundet til Bording og Kærshovedgård, men denne gang kommer det ikke til at handle om asylansøgere.

Denne gang er der lagt vægt på hendes virke som boligminister, og med den kasket på vil hun tage aktiv del i den officielle åbning af byfornyelses-projektet i Bording.

Det bliver borgmester Carsten Kissmeyer, der byder velkommen, hvorpå minister for Udlændinge, Integration og Boligministeriet Inger Støjberg tager over.

Talerækken fortsætter med filantropidirektør Anne Skovbro fra Realdania, og de officielle talere rundes af med udvalgsformand og byrådspolitiker Henrik Engedahl (V), der vil tale om det at være en del af processen som borger i Bording.

Som det fremgår af indbydelsen er der tale om den officielle indvielse af byfornyelsen, og heraf bliver det også mere end antydet, at der er en overraskelse på vej.

Så vidt vides er der tale om en anselig pengegave, der skal benyttes til at sætte skub i alle de drømme og tanker om større samspil borgerne imellem i Bording.

I forbindelse med indvielsen vil der også være udstillet en række fotografier, der skildrer udviklingen og arbejdet med byudviklingen i Bording.

Efter den officielle del følger en mere folkelig indvielse, der finder sted lørdag 8. oktober.

Begge arrangementer finder sted ved Væksthuset på Jens Christensens Plads.



Ordet er dit