Tip os log ind
  • 1/:
  • 1/:
  • 1/:
  • 1/:


Mission Impossible i FDF

65 superhelte-aspiranter har været afsted på den årlige kredsweekend i håbet om, at de kunne blive ophøjet til superhelte
12. marts 2017, 18.24

IKAST Vi har fået denne beretning fra Ikast FDF's seneste lejr:

Uddannelsen som superhelt foregik naturligvis på et superhelteakademi. Af sikkerhedsmæssige hensyn kan vi ikke afsløre den nøjagtige lokalitet for akademiet, da landets sikkerhed må og skal vægtes højest.

For at komme fra aspirant til ægte superhelt og ikke mindst, at besejre eventuelle superskurkene var det nødvendigt, at gennemføre og bestå en række mere eller mindre krævende test.

Vel ankommet til akademiet fredag aften lige da mørket var ved at sænke sig startede strabasserne. Eller det vil sige, først skulle der lige sættes en gang boller i karry til livs lavet af superhelteakademiets køkken, som hele weekenden var en vigtig brik i forsøget på, at nå fra aspirant til superhelt. For som bekendt »uden mad og drikke duer helten ikke«.

Ved lejrbålet fik man syn for sagen, at det at blive superhelt henover en weekend ikke bare er så let, som at klø sig i nakken. Her skule hurtighed, snarrådighed og snilde blandes med mod inden soveposen fortjent kaldte.

Næste dag kom der virkelig gang i aktiviteterne. Der blev syet og malet tøj og kapper. Akademiets egen svævebane blev opstillet og brugt flittigt. Der var gang i hulebyggerier, så der var steder man kunne holde udkig. Der blev gravet fælder, da der rygter om, at superskurke var blevet spottet i området og de måske ville slå til, når det blev mørkt.

Netop da det blev mørkt og lejren var ved, at gå til ro kom der melding om, at superskurkene havde slået til. Så i stedet for, at kravle i soveposen kravlede alle i overtøjet. Nu skulle det vise sig om aspiranterne kunne bestå den største test af alle. Nemlig at bevæge sig ud i mørket uden at vide hvad man møder om det næste hjørne.

Heldigvis skulle det vise sig, at alle havde haft spidse ører i løbet af de sidste dage og dermed kom helskindet gennem aftenen, som næsten blev til nat, inden alle kunne lægge sig i soveposen vel vidende, at titlen som superhelt, bedømt ud fra de sidste par timer nu nærmest kun kunne være en formalitet.

Søndag morgen mente akademiets kokke vist, at aspiranterne fortjente en belønning. I hvert diskede køkkenet op med en brunch der var hotel d'Angleterre værdig.

Dernæst et af de mere kedelige opgaver - nemlig oprydning og rengøring.

Vejret viste sig ikke fra sin bedste side denne formiddag. Regnen silede ned og det skule vise sig, at være en større udfordring for de fleste end de tidligere udfordringer på turen.

Endelig kom bussen der skulle fragte de samme hjem som den havde kørt ud fredag aften. Dog nu med den store forskel, at de ikke længere var superhelteaspiranter, men vaske ægte superhelte der var klar til store bedrifter hjemme i Ikast, men at dømme ud fra roen i bussen ventede de fleste nu nok til mandag med, at gå i gang med det ...




Ordet er dit