Tip os log ind

Motorcyklist i kritisk tilstand

Soloulykke på Sandfeldvej natten til søndag
04. juni 2017, 09.02

BRANDE En 45-årig mand med bopæl i Ikast-Brande Kommune er i kritisk tilstand efter en motorcykelulykke i Brande natten mellem lørdag og søndag.

Midt- og Vestjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 03.32, men den 45-årige kan ifølge politiets vagtchef have ligget i op til to timer, inden han blev fundet.

Ulykken skete på Sandfeldvej, hvor motorcyklen af ukendte årsager kom ud i rabatten. Den væltede og ramte til sidst et træ.

Den 45-årige er svært tilskadekommen ifølge vagtchefen.


Ordet er dit