Tip os log ind
Lars Kempel hos Mr. John i Strøgcentret glæder sig til at introducere Ikasts borgere for det nye klimavenlige produkt Elsk, som han forventer vil blive et hit i disse tider, hvor netop miljø og klima er på alles læber.
Foto: Laila Kempel

Mr. John har fået klimavenligt tøj på hylderne

Mr John i Strøgcentret har fået klimavenligt tøj på hylderne
11. oktober 2019, 00.01

Ikast Klima- og miljøhensyn er blevet noget alle skal forholde sig til. Og noget alle har en mening om. Hos herretøjsforretningen Mr. John i Strøgcentret i Ikast har man også en holdning.

Derfor har butikken netop taget et nyt mærke ind i sortimentet.

Elsk er navnet på brandet, som nu ligger klar til at komme ud til de modebevidste herrer, der også tænker på miljøet.

Mærket er dansk og har base i Klitmøller, hvor visionen siden starten i 2013 har været at skabe et mærke, hvor man gør op med smid væk-kulturen og i stedet satser på et produkt, der for en rimelige pris også kan holde lidt længere end bare en enkelt sæson.


Respekt

Det handler om respekt for blandt andet miljøet, hvor ideen er at satse på kvalitet fremfor pris, og at efterlade så få aftryk i miljøet som overhovedet muligt.

- Tøjet produceres i Europa og skal således ikke transporteres fra den anden side af verden, inden det når frem til slutforbrugeren, forklarer Lars Kempel, mens han viser produkterne frem i butikken.

Her ligger T-shirts, sweatshirts og hoodies udpakket og klar til salg.

Hvad forbrugeren ikke kan se er, at tøjet er leveret uden en masse emballage.

- Normalt, når vi modtager vores produkter, så er de jo oftest pakket individuelt i en plasticpose. Det gælder ikke for Elsk. Der er ingen overflødig plastemballage, når vi modtager varerne, forklarer Lars Kempel, der også fremhæver, at trøjerne er produceret i en god metervarer.

- Der er tale om kvalitet til den rigtige penge, siger Lars Kempel.


Ordet er dit



Mere Ikast