Tip os log ind
  • 1/: Paper Plane Factory.
    Foto: Pr-foto
  • 1/: Festvognen.
    Foto: PR-foto
  • 1/: The Powls.
    Foto: PR-foto
  • 1/: Odd Lottery.
    Foto: PR-foto

Musikliv har nye navne på plakaten

Arrangørerne har offentliggjort fire nye bands - heraf det ultra lokale Festvognen, hvor de seks medlemmer mødte hinanden på Ikast-Brande Gymnasium
02. juni 2019, 06.19

Ikast Om et par uger er plænen bag ved Bakkehuset godt pakket ind i metalhegn og sort plastik.

Mange går allerede nu og venter på de mange musikoplevelser, og senest er der kommet endnu fire navne på plakaten.

Blandt andet kan arrangørerne byde velkommen til det ultralokale band Festvognen.

Bag navnet gemmer sig seks unge mennesker, der er stødt på hinanden på tværs af årgangene på Ikast-Brande Gymnasium.

- Der er ikke noget bedre, ifølge os selv, end at skabe en fest, både for os, men vigtigst for vores publikum! Musikken, vi spiller er alt det bedste fra 80'erne, 90'erne og 00'erne. Kort sagt spiller vi musik, der rammer alle, lyder det fra gruppen, der spiller op til dans, som alletiders balleband, man ikke kan undgå at danse til!


The Powls

Lidt mere erfaring har The Powls.

Et storskrydende rock-comedy-orkester. Det har gennem de sidste 30 år raspet og grovslebet deres show, så man vil opleve en blanding af kendte musiknumre, vanvittige indfald, tvivlsom indpakning og tør humor. Alt sammen fremført af fire aparte mandslinge, skriver de selv i en pressemeddelelse.

I anleding af deres 30-årsjubilæum har orkestret som noget nyt egne selvkomponerede numre med på tour.


Paper Plane Factory

Musikliv byder også på et bekendtskab med Paper Plane Factory.

Bandet spiller topmoderne rock på den helt rigtige og uimodståelige måde.

Gode guitarriffs, en stærk vokal og masser af års erfaring bag instrumenterne gør Paper Plane Factory til en publikumsfavorit - både på små, intime scener og til udendørs koncerter, hedder det i deres pressemeddelselse.

Paper Plane Factory er både mainstream og unik, genkendelig og overraskende, og idet hele taget er papirflyverfabrikken et sted, hvor man til hver en tid ville tilbringe en aften til et brag af et fedt show.


Odd Lottery

Det sidste af de fire navne er Odd Lottery

Et band, der lover live underholdning, man sent glemmer.

Odd Lottery får inspiration fra deres omgivelser.

Bandet har rod i Herning og består af fire energiske fyre, der hver især har deres musiske inspirationskilder. Med inspiration fra både 70'erne og 80'ernes rock og pop, moderne rytmisk musik, funk og disco, skaber bandet deres egen genkendelige lyd. Et rocket tag på popmusikken, der både kan være helt stille og følsomt, men også tungt, friskt, energisk og til tider provokerende storladent. Målet for musikken som helhed er en unik, men samtidig genkendelig og følelsesfremkaldende lyd, der behager, men forhåbentlig også udfordrer lytteren.


Ordet er dit



Mere Kultur