Tip os log ind
Nodebogen indeholder 199 spillemandsmelodier.
Foto: Pr-foto

Nodebog har været ni år undervejs

Nodebog efter Kristen Jensen og Anders »Top« Andersen« er endelig på gaden
13. oktober 2019, 16.11

Bording Nørderiet inden for dansk traditionsmusik når nye højder med denne udgivelse, som indeholder 199 traditionelle midtjyske melodier. De blev fundet i en håndskreven nodebog noteret ned mellem 1892 og 1897 i Bording og Kragelund af de to spillemænd Kristen Jensen og Anders »Top« Andersen - sidstnævnte er noget af en legende inden for spillemandsfaget.

Den originale nodebog blev fundet af Maja Kjær Jacobsen i 2010. Udgivelsen har dermed været hele ni år undervejs og er længe ventet.

Maja Kjær Jacobsens udgivelse af »Nodebog efter Kristen Jensen & Anders »Top« Andersen« indeholder de originale 199 spillemandsmelodier, som blev nedfældet i hånden i Bording og Kragelund i Midtjylland mellem 1892 og 1897.

Nogle af melodierne kan spores helt tilbage til 1700-tallet, og det er ikke til at vide med sikkerhed om de to spillemænd overhovedet har komponeret noget af musikken i nodebogen selv.

I den nye udgivelse er alle melodierne skrevet rent, så de kan læses af nutidens øjne.

- For mig er det også noget ekstra særligt og dyrebart, fordi jeg - i en direkte linje af spillemænd - er fjerde generation, der spiller det midtjyske repertoire; først Anders Top, så Lærer Frank, så Klaus Pindstrup, og nu mig, siger Maja Kjær Jacobsen i en pressemeddelelse.


Ordet er dit



Mere Kultur