Tip os log ind
Bjarne Raabjerg og formand Allan P. Andersen havde grund til at være glade efter søndagens besøg.

Næsten 800 tog i biffen

Ikast Bio tog selv affære - som en af de mindre biografer
22. august 2018, 12.36

IKAST Den store biografdag søndag var fra Nordisk Films side kun påtænkt de større biografer - som i øvrigt havde succes med projektet.

Den beslutning ville bio. og bakkehuschef Bjarne Raabjerg ikke finde sig i.

- Sammen med de mange biografier i Foreningen Af Mindre Og Mellemstore Biografer, FMMB, fandt vi søndagen før ud af, at Nordisk Film ville køre konceptet med billige biografbilletter uden deltagelse af de små biografer. Det på trods af, at Den Store Biografdag tidligere var et fælles koncept for alle Danmarks biografer. Vi tog derfor kontakt til filmudlejerne og bad om at få samme mulighed, hvilket de sagde ja til, fortæller Raabjerg.

- Vi fik derefter travlt med at markedsføre søndagen, og det må vi sige lykkedes rigtigt fint.

- Vi solgte hele søndag billetter til en enhedspris på 50 kr. Samme pris for alle film uanset førpris, og det tilbud benyttede hele 741 gæster sig af. Det er det største antal betalende gæster vi har haft igennem på en enkelt dag nogensinde.

Folk var glade, selvom mange skulle stå i kø for at komme i biografen, så det var en rigtig fin dag i Ikast Bio.

- Jeg vil da godt lige supplere med, at vi i denne uge viser nøjagtigt de samme film som i søndags - dog uden den lange kø og til normal pris, siger Bjarne Raabjerg.


Ordet er dit



Mere Kultur