Tip os log ind
Tanja Jensen og Jan Malvin Jespersen har fundet opskriften på et perfekt samarbejde, som de begge har stor gavn af. Jan Malvin Jespersen er glad for at have en ansvarnsbevidst elev, og Tanja Jensen er begejstret for at det er ikke er økonomi, der hindrer hende i at få en uddannelse.
Foto: Laila Kempel

Næsten landmand skiftede spor til kontorassistent

Tanja Jensen er voksenlærling og begejstret for sit job hos etervareproducent Sontex i Ikast
20. september 2019, 06.59

Ikast-Brande Hun er 29 år og har sat sit første barn i verden. Hun er også i lære - og godt på vej til at blive kontorassistent.

Tanja Jensen er såkaldt voksenlærling og har fundet sig til rette på en ny hylde, der er nærmest modsat af, hvad hun kastede sig over, da hun som ung skulle finde sit ståsted i det ventende voksenliv.

Tanja Jensen har en halv uddannelse som landsmand, men måtte sande, at det var ikke det rigtige valg og droppede ud. Da hun efter en veloverstået barselsorlov var ledig og på udkig efter nye græsgange, så opstod muligheden for at blive voksenlærling.

- Jeg var i praktik hos Sontex og fandt ud af, at det med at sidde stille i et struktureret miljø fyldt med tal, var noget jeg befandt mig godt i. Det lyder mærkeligt, når jeg i første omgang troede, jeg skulle være landmand, men jeg er så vild med mit nye job og mit nye arbejdsliv, siger hun storsmilende og kigger over på sin chef Jan Malvin Jespersen.

Han er på samme måde begejstret for sin kontorelev.

- Vi er vant til at uddanne elever i administrationen og oplever, at det er væsentlig forskel på at have en voksenlærling fremfor en almindelig elev. De er modne og ansvarsbevidste på en hel anden måde. De er meget hurtigere til at blive selvkørende, og så bliver deres vifte bare så meget bredere i forbindelse med de obligatoriske skoleophold, der også er en del af deres uddannelse, siger Jan Malvin Jespersen, der som sin elev ikke har fortrudt, at de valgte en fælles vej,som de begge har stor gavn af.


Ordet er dit



Mere Ikast-Brande kommune