Tip os log ind
Ifølge rektor Marianne Dose Hvid, Ikast-Brande Gymnasium, er der for meget fokus på erhvervsuddannelserne. Der burde i stedet være større fokus på at værne om landets vigtigste konkurrenceparameter - uddannelse.
Foto: Henrik Ole Jensen

Nuancér debatten om uddannelser og værn om Danmarks konkurrenceparameter nummer 1

Politikere og medier fokuserer for meget på erhvervs-uddannelserne
24. februar 2019, 13.26

Ikast-Brande Det er vigtigt, at vi som ansvarlige voksne, uanset om vi er politikere, offentligt ansatte skolefolk, forældre eller pårørende til de unge, oplyser dem så nuanceret som muligt om de forskellige uddannelsers potentiale.

Med den politiske og mediemæssige ensidige fokusering på manglen på folk med erhvervsuddannelser, kunne et ungt, klogt og ansvarligt menneske jo godt tænke, at så må jeg da hellere gå den vej.

Og det ville utvivlsomt være godt for vores samfund, hvis vi fremadrettet fik flere faglærte, ligesom det ville være rigtig godt, hvis vi fik flere sygeplejersker, lærere, ingeniører, it-eksperter, maskinmestre - og ja, jeg kunne blive ved.

Sagen er den, at vi får massiv mangel på uddannet arbejdskraft fremadrettet, og det er altså både den erhvervsfaglige arbejdskraft og den arbejdskraft, der er uddannet fra de korte og mellemlange videregående studier.

Analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser således, at vi i 2025 vil mangle ikke alene 72.000 faglærte, men også 65.000 med en kort eller mellemlang videregående uddannelse.

Så spørgsmålet er ikke alene, om vi får nok til at vælge de erhvervsfaglige uddannelser. Spørgsmålet er også, hvor det giver bedst mening i et land som vores at investere. Vi vil fremadrettet fortsat have brug for at importere arbejdskraft.

Spørgsmålet er, om det giver bedst mening overvejende at importere faglært arbejdskraft eller overvejende at importere professionsbachelorer eller akademikere. For vi får brug for begge dele.

I et land som vores, hvor den stærkeste ressource er uddannelse, vil enhver, der har beskæftiget sig en smule med den internationale arbejdsdeling, vide, at vi alle bliver rigere, hvis ethvert land specialer sig i det, man er bedst til. Så vi bør altså gå med at uddanne vores befolkning bedst muligt. Det er nu engang det, vi historisk set har vist os bedst til i Danmark


Jeg bliver bekymret

Derfor vil mit råd også til ethvert ungt menneske være, at enhver skal udnytte sit potentiale bedst muligt. Hvis man har evnerne og motivationen er en gymnasial uddannelse et klogt og fornuftigt valg. Det giver det bredest mulige fundament for videre uddannelse, og det giver en solid basis for et skift senere i arbejdslivet, hvis man skulle få brug for det på det meget foranderlige arbejdsmarked, vi må forvente at stå overfor. Og så kan en gymnasial uddannelse også være et stærkt udgangspunkt for en erhvervsfaglig uddannelse, hvis man først senere i ungdomsårene er moden til det.

Jeg bliver bekymret, når jeg hører politikere udtale sig om, at måltallene for den andel af unge, der skal tage en gymnasial uddannelse, godt kan være lavere i Vestdanmark end i de større byer østpå. Jeg har hørt forslag om måltal på 60 procent gymnasiefrekvens i storbyerne og 10 procent i Vestdanmark.

Hvilken urimelighed og hvilket tab for de unge i vores landsdel. Uanset hvor man er født, skal man selvfølgelig gå hele vejen, hvis man har evnerne. Og faktisk har de unge i vores landsdel mange fine rekorder, både når vi ser på deres udbytte af at gå i gymnasiet og deres overgang til videregående uddannelse.

Så der er al mulig grund til, at vi er ambitiøse på deres vegne og ikke lader os nøje med en lavere gymnasiefrekvens her end andre steder i kongeriget.


Stop besparelserne

Vores konkurrenceparameter nummer ét i dette land er uden tvivl vores veluddannede arbejdskraft, der bredt er karakteriseret ved at bestå af medarbejdere, der kan tænke selv, tage initiativ, forholde sig kritiske, er selvledede og innovative.

Jeg er overbevist om, at vores uddannelsessystem generelt set har en stor del af æren for disse attraktive karakteristika. Alle er vokset op i et uddannelsessystem, hvor høj faglighed, demokratisk dannelse, dialog og medindflydelse er grundsubstansen. Det stiller krav til undervisernes faglighed, fleksibilitet og evne til at sætte faget i spil, så elevernes horisonter åbnes og undervisningen føles vedkommende.

At levere den cocktail kræver overskud fra lærerens side og tid til forberedelse. Det har hidtil været et vilkår i gymnasieskolen, men med de akkumulerede besparelser, vi har oplevet siden 2016, er vi i undervisningssektoren nu presset på kerneopgaven.

Det er på høje tid at værne om kvaliteten i uddannelserne generelt set i landet. Vi skal ikke sælge ud af det, der er kernen i vores velfærdssamfund. Vi skal værne om det, der er vores konkurrenceparameter nummer ét nemlig vores uddannelseskvalitet. Derfor må to procent besparelserne stoppe nu. Lad det ikke komme så vidt i uddannelsessektoren, som det gjorde i Skat, hvor manglende politisk forståelse for medarbejdernes hverdag resulterede i afskedigelse af for mange medarbejdere med katastrofale følger for skatteinddrivelsen.


Kinaklasse

I efteråret var jeg så privilegeret at rejse med vores »kinaklasse« til vores samarbejdsskole New Oriental i Yangzhou.

Det var en fornøjelse at opleve elevernes modenhed, åbenhed, nysgerrighed og interesse i det meget fremmede Kina. Den kinesiske rektor bemærkede dog også hurtigt en forskel mellem de selvstændige og ansvarsbevidste danske elever og de jævnaldrende kinesiske elevers noget mere passive og konforme tilgang.

Enden på hans forundring er, at en delegation besøger os i Ikast i efteråret 2019. De vil gerne lære af det undervisningssystem, vi har, som er langt mindre standardiseret og mere individuelt feedbackorienteret end praksis er i Kina.

Det paradoksale er jo i den sammenhæng, at vi med besparelserne nødvendigvis må bevæge os mod den kinesiske vej. Kineserne kan måske så fremadrettet ventes at gøre det modsatte. Så kan vi jo lige reflektere over den internationale arbejdsdeling igen og bede vores politikere passe godt på den stærke uddannelseskvalitet, der er med til at sikre stærke konkurrencefordele i Danmark.


Ordet er dit



Mere Uddannelse