Tip os log ind
Det er tanken, at den nye fællesplads skal placeres i dette område.
Foto: Flemming Thulstrup

Ny fællespark i Blåhøj

04. oktober 2017, 06.25

fællespark Der er et nyt samlingssted eller fællespark, som man selv beskriver det.

Det er Blåhøj Beboerforening, der ønsker sig en fællespark, og den skal ligge på Blåhøj Stationsvej.

Fællesparken skal efter planen omfatte en grillpavillon, som man kender det fra Uhre Naturpark, en bålplads med en halvmåneformet siddevold samt en legeplads.

Det er tanken, at den nuværende legeplads i Blåhøj nedlægges, og at den holder flyttedag til Fællesparken.

Naboerne er blev hørt i forbindelse med projektet, og det har resulteret i to bemærkninger.

Den ene nabo er bekymret med hensyn til sikkerheden og peger på, at der er en del trafik på stedet, ligesom der er problemer med at parkere i området. Vedkommende foreslår, at man lader legepladsen blive ved Kælkebakken.

Teknik- og Miljøudvalget finder imidlertid, at fællespladsen er en rigtig god idé og bakker op bag initiativtagerne og godkender planerne.


Ordet er dit