Tip os log ind
Bandet The Wiking Strings fra Ikast har i over 50 år spillet sammen og fortæller om deres historie fra ungdommen til i dag, hvor de igen spiller for fulde huse.
Foto: Tom Laursen

Ny sæson i slægts- og lokalhistorisk forening

Ikast-foreningen er klar med en række nye og spændende arrangementer
13. september 2019, 06.30

Ikast Ikast Slægts- og Lokalhistoriske Forening er klar til at starte op på en ny sæson med en række meget spændende arrangementer.

Torsdag 11. september indledes sæsonen med et besøg hos Adventistkirken på Brandevej 26. Det vil her være mulighed for at få en historisk baggrund for selve bevægelsen samt en forklaring på, hvorfor man i sin tid slog sig ned i Ikastområdet. Besøget vil blive afsluttet med fælles kaffebord, hvor der bliver mulighed for at stille spørgsmål. Deltagerne forventes selv at komme ud til kirken.


Flotte arrangementer

Foreningens øvrige program for året 2019-20 byder på en række særdeles interessante mødeaftener. I oktober kommer medlemmer af The Wiking Strings og fortæller historien om denne lokalt kendte og berømte rockgruppe, som har fået en renæssance med udsolgte koncerter i Bakkehuset.

I november får foreningen besøg af Niels Laurids Thygesen, som vil fortælle om sit liv og virke gennem en menneskealder. Julearrangementet får lokale indslag om julen hos en købmand og i en landhusholdning.

I slutningen af januar gøres der status på et langvarigt projekt om trævareindustrien i Ikast, som Ester Bukhave og Frank Artved har arbejdet på i flere år.

I 75 -året for befrielsen kan foreningen i februar byde på et interessant foredrag om en af de mest omdiskuterede personer fra besættelsestiden, Erik Scavenius. Journalisten og forfatteren Birgithe Kosovic har netop udgivet en meget rost bog om emnet, og hun tager turen fra København for at fortælle om denne person.

Efter generalforsamlingen i marts vil Ester Bukhave fortællerne om Fonnesbækkernes betydning. Alle møderne blive holdt på Ikast Bibliotek og er åbne for alle.


Ordet er dit



Mere Fritid