Tip os log ind
  • 1/: Borgmester Ib Lauritsens baggrund som landmand fornægter sig ikke, når han stiller op i malkekonkurrencer
    Foto: Steen Ancher/agro
  • 1/: De lokale landmænd er med til det lokale fødevaremarked og sørger for masser af aktiviteter for børnene
    Foto: Steen Ancher/Agro

Nyt mesterskab i komalkning

Landbruget er med på torvet, når der er lokal fødevaremarked på Torvet
19. juli 2019, 08.23

Torvemarked Når "Vores Ikast" lørdag den 10. august holder Lokalt Fødevaremarked på Torvet i Ikast, er landbruget og Herning Ikast Landboforening naturligvis at finde med mange aktiviteter.

For børnene vil der være mulighed for at lege i korncontainer, fodre kalve, male mel til brødbagning, presse halmballer og mange andre aktiviteter.

Bag aktiviteterne er der et ønske om, at give flere et indblik i landbrugets hverdag. Der bliver naturligvis også mulighed for at stige til vejrs i en af de store traktorer der vil være udstillet på pladsen. Små pedaltraktorer vil også være på hele pladsen, her vil der være mulighed for at erhverve sig et traktorkørekort.

En af de helt store publikumsmagneter er, når der midt på formiddagen bliver kåret den uofficielle håndmalkemester 2019.

Ved sidste års konkurrence var der tæt løb mellem Simon Vanggaard og Ib Lauridsen - vi vil naturligvis se efter om færdighederne er blevet forbedret siden sidste år.

Til at bemande og fortælle om de mange publikumsaktiviteter, vil der være bestyrelsesmedlemmer fra Herning Ikast landboforening og Seniorlandmændene fra Ikast- Bording.


Ordet er dit



Mere Ikast