Tip os log ind
Kulturens Venner med formand for Helga Knorr i spidsen er klar til at omdele det nye program.
Foto: Privatfoto

Nyt program fyldt med kultur

Nyt program bliver husstandsomdelt
11. august 2019, 18.52

Engesvang I denne uge bliver det nye program fra Kulturens Venner i Engesvang husstandsomdelt.

Noget af det, som kendetegner programmet, og som har været gennemgående hos Kulturens Venner, er mad.

Formanden for Kulturens Venner, Helga Knorr, forklarer, at gennem alle årene har mad haft en stor betydning i foreningens arrangementer.

- Fællesspisninger har altid været en stor succes, hvor folk kommer og får et billigt måltid mad sammen med venner og naboer, og hvor lokale foreninger får lejlighed til at præsentere sig ved at være dagens kokke, siger Helga Knorr i en pressemeddelelse.

- Og så er der musikken. Engesvang er jo en by med meget musik i. Derfor har vi altid haft mange arrangementer med musik på forskellig vis. Der er både musik med lokale kræfter og musikere, der kommer udefra. Og der er faktisk også publikummer fra andre byer, der møder op til koncerter her i vores kulturhus. Det er jeg ret stolt af, siger Helga Knorr.


Elsker musikken

Blandt de større musikarrangementer i den kommende sæson kan man nævne et koncertforedrag fredag 15. november med Allan Østerdahl og Troels Witter med titlen »Østerdahl/Witter elsker kærligheden«.

En kombination af musik og noget andet, vil man også kunne opleve til kulturnatten, som er fredag 27. september.

Arrangementet omfatter en gospelkoncert i kirken, men forinden skal deltagerne, som forventes at være familier, på en slags opgaveløb på Åboesvej.


Ordet er dit



Mere Engesvang