Tip os log ind
Organist Henrik West tiltrådte stillingen 15. august 2018, men vil nu tilbage til Norge.
Foto: Privatfoto

Organist og kirkekoordinator stopper

Fonnesbæk Kirkes organist Henrik West og kirkekoordinator Tove Simonsen stopper
09. maj 2019, 06.55

Ikast Organist Henrik West har sidste tjeneste i Fonnesbæk og Isenvad Kirke fredag 17. maj.

Fonnesbæk Kirkes menighedsråd oplyser, at Henrik West har opsagt sin stilling for at vende tilbage til sin stilling i Norge, som han havde taget orlov fra.

- Det er vi naturligvis kede af, for vi var alle, såvel kolleger som menighed, blevet så glade for ham og hans vidunderlige spil og dejlige engagement for ikke at tale om korarbejdet, som gik rigtig godt, skriver Fonnesbæk Kirkes menighedsråd på kirkens hjemmeside.

- Vi vil sige mange tak til Henrik for hans indsats og god vind fremover.


Kirkekoordinator siger farvel

På hjemmesiden oplyser menighedsrådet - med formand Trine Bæk i spidsen - også, at en anden kollega i Fonnesbæk Kirke har valgt at opsige sin stilling.

Det drejer sig om kirkekoordinator Tove Simonsen, der blandt andet har været kirkesanger ved tjenester og sekretær for præst og menighedsrådet.

Hun har opsagt sin stilling fra 1. august, oplyser kirken.

- Tove beklager det meget, men hun har i længere tid overvejet, om stillingen var den rette for hende, og omvendt, om hun var den rette til stillingen - et job, som hun på så mange måder holder rigtig meget af. Og vi holder også utrolig meget af Tove. Hendes imødekommenhed, udholdenhed, dejlige udstråling og empatiske evner, som både kolleger, menighed og menighedsråd har nydt godt af de sidste fem år, vil vi savne. Men beslutningen er taget. Nye udfordringer venter for Tove og for os - vi ønsker Tove alt godt, skriver menighedsrådet.


Ordet er dit



Mere Ikast