Tip os log ind
Jan Pedersen - direktør i Danske Andelskassers Bank
Foto: Privat

Overskud i Danske Andelskassers Bank

27. maj 2018, 10.00

Overskud og organisationsændring i årets første måneder af 2018

REGNSKAB Danske Andelskassers Bank A/S leverer i første kvartal 2018 et tilfredsstillende resultat med et overskud på 36,2 millioner kroner. Resultatfremgangen skyldes hovedsageligt færre nedskrivninger. Mens banken i første kvartal 2017 måtte nedskrive 18,3 millioner kroner, har den i samme periode 2018 tilbageført 11,7 millioner kroner.

Udover økonomisk fremgang bød første kvartal også på en større organisationsændring, som skal være med til at løfte Danske Andelskassers Bank til næste niveau og gøre banken klar til vækst.


36,2 millioner

Danske Andelskassers Bank kommer ud af første kvartal 2018 med et resultat før skat på 36,2 millioner korner mod 25,2 millioner kroner i første kvartal 2017.

Fremgangen skyldes først og fremmest et betydeligt fald i bankens nedskrivninger som følge af de generelt gunstigere samfundskonjunkturer, og for første gang i årevis kan banken i første kvartal tilbageføre nogle af de nedskrivninger, den tidligere har foretaget.

På udlånssiden oplever Danske Andelskassers Bank en stigning på to procent i forhold til samme periode 2017.

Dog har udviklingen i udlånet i første kvartal 2018 været lavere end forventet, hvilket skyldes den skarpe priskonkurrence på udlånsrenterne og et stort tilbageløb på eksisterende lån.


Ordet er dit



Mere Erhverv