Tip os log ind
Anders Kaufmann har været en dygtig vikar for Jens Peter Gerne, oplyser menighedsrådet. Sidste gudstjeneste som vikar er på søndag.
Foto: Privatfoto

På søndag er der sidste gudstjeneste

På søndag holder Anders Kaufmann sin sidste gudstjeneste som vikar
09. marts 2019, 10.33

Ikast Efter otte måneder som præstevikar i Ikast, er den tidsbegrænsede stilling snart slut for Anders Kaufmann.

Søndag 10. marts bliver den sidste gudstjeneste for Anders Kaufmann i hans vikariat for Jens Peter Garne, der har været udsendt som feltpræst blandt de danske soldater i Irak.

Afskeden vil blive markeret søndag i forbindelse med højmessen i Ikast Kirke. Der vil blive mulighed for at tage afsked med Anders Kaufmann til kirkekaffen.


Tilbage fra fronten

Ifølge formand for Ikast menighedsråd Kurt Tolstrup, har Anders Kaufmann passet sit vikariat rigtig godt gennem hele perioden.

- Han er faldet fantastisk godt ind i samarbejdet med de andre præster, øvrige personale og menighedsrådet. Anders har været god til at påtage sig opgaver, velvidende han kun kunne være en del af det i en kortere periode. Anders har bidraget godt også med at formulere kirkens visioner og se fremad. Dette er vi som menighedsråd meget taknemmelig for, siger Kurt Tolstrup i en pressemeddelelse.

Anders Kaufmann var fra 2009-2013 sognepræst i Isenvad og Fonnesbæk Kirke og bor i Ikast.

- Vi håber rigtig mange vil møde op for at tage værdig afsked med Anders Kaufmann, selv om vi ved, at han fortsat er bosat i sognet og vil være en del af kirkens menighed.

Formanden oplyser, at Jens Peter Garne vender tilbage med første gudstjeneste søndag 17. marts - »og herefter bliver det spændende at høre om Jens Peters oplevelser og opgaver blandt vores udsendte«.


Ordet er dit



Mere Din kirke