Tip os log ind
Poul Erik Lund og Kajanen Satchithanatham har begge haft nydt godt af Talentspejdernes koncept. Poul Erik Lund har som frivillig mentor følt glæden ved at skubbe nogen i den rigtige retning, mens Kajanen Satchithanatham fik styr på, hvad han kunne og ville med sit liv.
Foto: Laila Kempel

Pensionist og skoleelev fik opfyldt deres forventninger

Talentspejderne hjalp 16-årige Kajanen Satchithanatham til et uddannelsesforløb på HHX
30. juni 2019, 11.31

Talentspejder Kajanen Satchithanatham var 15 år gammel og en smule usikker på, hvad han skulle med sit liv. Han var dog ikke i tvivl om, at hans forældre ville ham det bedste, hvilket ikke nødvendigvis gjorde situationen lettere.

Derfor blev det også for alvor svært, da hans lærere på Hammerum Skole erklærede ham ikke uddannelsesparat.

- Jeg var usikker på, hvad jeg ville. Og på det tidspunkt var jeg heller ikke bevidst om, hvad jeg var god til, og hvad jeg var knap så god til. Det fik jeg hjælp til at forstå med mit forløb medTalentspejderne.

Det fortæller Kajanen Satchithanatham, der er næsten færdig med sit første år som elev på Teknisk Gymnasium i Herning, HHX.

Som ældste barn i en tamilsk familie, der ikke har det store overblik over de mange uddannelsesmuligheder i Danmark, var det svært for Kajanen at sætte ord på sine egne kompetencer og drømme.

Men det fik han styr på efter mødet med Talentspejderne og mentor Poul Erik Lund, Hammerum, der er pensionist, med en fortid som leder af forskellige gymnasielle ungdomsuddannelser i både Ikast og Randers.


24 møder

- I princippet er min erhvervskarriere ikke vigtigt, selvom der var mange ting i Talentspejderprogrammet, jeg kan kende fra min tid i undervisningssektoren, fortæller Poul Erik Lund.

Han påtog sig på frivillig basis at mødes 24 gange af halvandet time varighed med den unge fyr, som han slet ikke kendte på forhånd.

- Jeg synes, det var spændende at være med til at udvikle et menneske og skubbe ham i retning af en god proces. Det skete gennem dialog - og et helt fast program med 24 kapitler. Kajanen fandt sit potentiale og voksede med det, forklarer Poul Erik Lund, der fik sin belønning for den frivillige indsats ved at se ham ændre adfærd i forhold til sin egen fremtid.


Offentligt sted

De to mødtes typisk på biblioteket en gang om ugen i et kontinuerligt forløb.

- Talentspejderne har et godt gennemarbejdet materiale, der er udarbejdet af forskere, der ved, hvad det handler om. Det giver basis for en god samtale. Der er fra gang til gang en fast dagsorden, så samtalen ikke kører i ring, siger Poul Erik Lund, der undervejs også lærte mange ting.

- Alle har et talent - det handler om at finde det og skubbe det frem, understreger han.

Den kommentar får Kajanen Satchithanatham til at smile.

Han lærte nemlig mange ting om sig selv, blandt andet at engagere sig i undervisningen i skolen.


At række hånden op

- Det var jo ikke fordi, jeg ikke kendte svarene eller ikke forstod, hvad vi arbejdede med i klassen. Jeg rakte bare ikke hånden op og sagde ikke så meget. Det lærte jeg at blive opmærksom på samtidig med, at jeg blev bevidst om at sætte et mål og arbejde for at opnå det, forklarer han med en kraftig understregning af, at han på ingen måde ville være elev på HHX- hvis han ikke havde taget imod den udstrakte hånd.

- Jeg blev bevidst om, hvad mine udfordringer var. Jeg har måske svært ved at sidde stille lang tid af gangen og lærer meget ved at bruge mine hænder, forklarer Kajanen Satchithanatham og begrunder dermed sit valg om HHX, der netop har meget aktivt undervisning, der ikke koncentrerer sig om enetale og tavle-undervisning.

- Jeg er blevet en gladere person og er også glad for at gå i skole. Jeg har ikke besluttet mig for, hvad jeg skal være »når jeg bliver stor«. Men jeg kender værktøjerne til at nå et mål og ved, hvordan jeg kommer derned, siger Kajanen Satchithanatham.


Ordet er dit



Mere Ungt nyt