Tip os log ind
  • 1/: 17-årige Elisabeth Lindrup var fra start til slut i front ved årets Kvindeløb. Hun ænsede ikke om hun overhalede nogen på sin vej. Det var baghjulet på cyklerne i front, der trak hende afsted, fortalte hun foto laila kempel
  • 1/: God tur - god tur var den glade besked fra Gert Kaspersen, der havde droppet sin ugentlige løbetræning for at være offical foto laila Kempel
  • 1/: Der var gaveposer til alle kvinderne, da de kom i mål? foto laila kempel
  • 1/: Der var dejligt løbevejr med høj solskin, da over 400 kvinder begav sig afsted på ruten ved årets Kvindeløb i Ikastfoto laila kempel
  • 1/: Første Ikastløber i mål, Lone Nielsen i tiden 00.24.09? foto laila kempel
  • 1/: Vinderne på 5 km distancen Elisabeth Lindrup, Karen Krogh Johansen og Rikke Lynge Møller foto Hugo m. hansen
  • 1/: De tre første i mål på 10 km ruten Ulla Binderup Jacobsen, Helle Blak Petersen og Rikke Rasmussen ? foto hugo m. hansen


Pigen var 17 og tiden 19 minutter

Elisabeth LIndrup var med i Kvindeløbet for første gang
09. juni 2016, 13.59

BAGHJUL Hun havde taget turen fra Thorning til Ikast, hvor hun tirsdag aften deltog i årets Kvindeløb for første gang.

Og for 17-årige Elisabeth Lindrup var det kun baghjulet af cykeltruppen i front, der fyldte i hovedet.

- Det så ud som et hyggelig løb - godt nok lidt mere kuperet - end jeg havde troet- men hyggeligt var det, sagde den unge gymnasieelev, da hun som den første deltager løb over målstregen 19 minutter og 42 sekunder efter at hun havde givet sig ud på den fem kilometer lange distance i Kvindeløbet 2016.

Hun er aktiv atletikløber på mellemdistancerne 5000 og 10000 meter og har også et par enkelte gange taget en halvmarathon.


412 deltagere

Efter hende fulgte 411 andre deltagere, der i år for første gang kunne vælge mellem to distancer.

Udover den traditionelle fem kilometer, som har været på programmet de foregående 20 år, så var der også i år mulighed for at kaste sig over 10 km.

Løbet er kun for kvinder og derfor var det de mandlige medlemmer af arrangørklubben Ikast Atletik og Motion, der i neonfarvede veste stod for at dirigere deltagerne på rette vej.

- Vi løber jo normalt om tirsdagen, men det er aflyst i dag. Vi må jo hjælpe til, hvor vi kan, sagde Gert Kaspersen, der med godt humør og hilsenet: God tur - guidede kvinderne på rette vej på begyndelsen af ruten i nordenden af Ikast.


Solskin

Vejret var i den grad med arrangørerne, der kunne glæde sig over høj solskin - måske i den varme ende i forhold løbeudfordringen.

I mål var der udtrækningspræmier til hver fjerde deltager ud over en gavepose til alle deltagere med tørshampo, handsker, pandebånd, strømper, en pose peanuts og en kuglepen. Alle løbere kunne se frem til både vand, frugt og sandwich.

Yngste deltager var syv-årige Astrid Suhnsen, mens ældste var 73-årige Gunhild Pedersen





Ordet er dit