Tip os log ind
Foto: Pr-foto

PostNord har åbnet for pakkeudlevering i Gludsted

28. maj 2019, 11.29

Gludsted PostNord har åbnet en ny Collect Shop hos Letkøb i Gludsted. Her kan man nemt og hurtigt hente sine pakker fra den stigende nethandel.

- Jeg er rigtig glad for, at vi nu rykker endnu tættere på borgerne i Gludsted-området med vores Collect Shop. Her kan de nemt og hurtigt hente deres pakker. Vi ved, at vores kunder vil hente deres pakker lige der, hvor det passer dem, og når det passer dem, og åbningen er et vigtigt skridt mod at gøre hverdagen lettere for pakkemodtagerne, siger Helle Jeppesen, distriktschef i PostNord.

I den nye Collect Shop kan kunderne hente pakker samt sende pakker og breve, som de har frankeret hjemmefra. Collect Shoppen er åben i hele butikkens åbningstid.

- Det har stor betydning for os, at vi nu kan tilbyde vores kunder endnu en god service i form af muligheden for at hente deres PostNord-pakker hos os. Vi glæder os til at komme i gang og til at hilse på de nye pakkekunder, siger Christa Lyche, der er indehaver af Letkøb i Gludsted.

Den nye Collect Shop er et af de 500 nye udleveringssteder, som PostNord åbner i løbet af i år. Når alle er på plads, vil PostNord tilbyde Danmarks største netværk med 2.000 udleveringssteder fordelt over hele landet.


Ordet er dit



Mere Gludsted