Tip os log ind
  • 1/: En fastfood restaurant, der serverede alle de kendte favoritter - allerede fra klokken otte om morgenen. ?
  • 1/: Den japanske restaurant havde pokemonjagt til børnenen og koi-karper i det kunstige vandløb.?
    Foto: Laila Kempel
  • 1/: Indretningen i den japanske restaurant nærstuderes af juryen.?
  • 1/: Silja Stenstrup blev meget optaget af at lave sin gruppes restuarant i et 3D-computerprogram.

ProMidt elever vil åbne restaurant

KUU-eleverne på ProMidt skulle til eksamen skabe rammerne for nyt spisested
17. februar 2019, 09.03

Ikast Det var kun for sjov og kun i fantasien, men alligevel ganske formelt og alvorligt.

KUU-eleverne på ProMidt har den sidste måned haft til opgave at skabe rammerne for et nyt spisested på Vestre Skoles tidligere sportsplads.

Som en del af deres to-årige uddannelse var opgaven at bygge, dimensionere og kreativt lave en model af deres restaurant, hvor der skal tages hensyn til gældende bygningsreglementer - men de skulle også redegøre for, hvad den fiktive restaurant havde på menuen.

Resultatet af den intense opgave var forleden stillet til skue for skolens lærere og hidkaldte eksperter fra Hotel Medi og kommunens tekniske forvaltning, der skulle vurdere hver enkelt forslag og siden udpege en vinder.

En gruppe gik all in på det japanske køkken og var klar til at lukke koi-karper ud i en kunstig å og lade børnene gå på Pokemon jagt, mens forældrene nød en japansk inspireret middag, der selvfølgelig havde sushi på menukortet.

En anden gruppe havde nørdet voldsomt med et 3D computerprogram og kunne ud over den færdige model også vise en kunstfærdig gennemgang af arkitekturen på skærmen.

- Ja, jeg blev nok lidt fanget af det hele, da jeg først kom i gang. Og undervejs blev vi nødt til at lave en kælder for at få plads til blandt andet et lager til køkkenet, fortalte Silja Stenstrup, mens hun viser eksempler på, hvordan man hurtigt kan hive taget af restauranten og i øvrigt dreje den i alle retninger på computerskærmen

En tredje gruppe satsede på det australske køkken.

- Vi forestiller os en gourmetrestaurant, hvor vi vil servere både kænguru og krokodille, siger Alexander Frank, mens han »viser rundt« i modellen af den australske restaurant.

En fjerde gruppe havde valgt at lave en fastfood-restaurant, hvor vennegruppen slap for at skulle vælge mellem burger eller pizza. I deres restaurant var der nemlig alle gængse favoritter og endda fra klokken otte om morgenen.

Det var tydeligt, at der forud var gået mange timers arbejde. Der var tænkt mange tanker, og en af de store udfordringer var tydeligt at blive enige i gruppen om, hvilken retning tingene skulle drejes.

Alle havde hørt efter, hvad bygningsreglementet indeholder, og sørget for handicaptoileter, p-pladser til handicappede og ikke mindst flugtveje og affalds-øer udenfor restauranten

Efter et par timer var dommerkomiteen ret enige om, at udråbe Restaurant Atlas som vinderen. De havde ud over en fænomenal 3D skitse også gennemtænkt deres koncept med tydelige inspiration fra de mange street-køkkener med mad fra hele verdenen.




Ordet er dit



Mere Uddannelse