Tip os log ind
Cecilie Smith-Petersen

Præstens spalte

09. juni 2019, 06.29

Kirke I skrivende stund er det tre måneder siden, jeg tiltrådte embedet som præst i Engesvang. Mit første embede. Det har bl.a. medført en flytning fra Århus til Engesvang. Fra by til land. Da jeg fortalte det til venner og familie, blev jeg mødt med lidt forundring. Ville der nu også være noget at lave? Boede folk stadig på landet? Ville jeg ikke komme til at kede mig efter at have boet så længe i Århus? Kommer folk overhovedet i kirke længere? Og fordommene gik sikkert også den anden vej omkring den unge, uerfarne præst fra Århus.

For fordomme er der nok af. Nogle gange viser de sig at passe. Men andre gange, viser det sig, at de var ubegrundede. En fordom er netop en dom, man har før et egentligt møde. Inden man ved noget konkret. Går vi åbne til det møde, kan vores dom enten blive be- eller afkræftet. Problemet opstår, hvis man vælger at handle på sine fordomme og derfor undgår et møde med dét, man har en fordom imod. For fordomme er ofte af en negativ karakter og medfører i værste fald, at vi bliver i vores egne lukkede cirkler uden at turde møde vores omverden med nysgerrighed. Hvis man derimod tør møde sine fordomme, kan det jo være, man bliver positivt overrasket.

Det er jeg i hvert fald blevet. Og jeg er glad for, at mine skeptiske venners fordomme ikke forhindrede mig i at flytte til Engesvang. For i løbet af de sidste tre måneder er deres fordomme bestemt blevet gjort til skamme.


Ordet er dit



Mere Engesvang