Tip os log ind
  • 1/: Tage Meldgaard og Christina Lindgaard i Mitsubishi Evo X.
    Foto: Allan Christiansen
  • 1/: Verner Boiskov og René Jørgensen i Mazda RX-8.
    Foto: Allan Christiansen

Rally race for eliten

Der blev kørt stærkt på vejene syd for Silkeborg, da Ikast og Omegns Motorklub afviklede Rally Midtjylland
18. september 2018, 06.56

MOTORSPORT Ingen vigepligt, hastighedsbegrænsinger eller noget som helst andet. Almindelige færdselsregler er sat ud af spillet, når der køres rally.

Og således også, da den lokale Ikast og Omegns Motorklub var værter for Danmarks bedste rallykørere.


De lokale kørere gjorde det godt

Tage Meldgaard fra Ikast havde til løbet fundet sin flotte Mitsubishi Evo X frem og sammen med Christina Lindgaard kørte han en flot andenplads hjem i klassen for de lidt mere specielle biler.

Makkerparret Verner Boiskov fra Hemmet og René Jørgensen fra Tulstrup havde efter fire års pause valgt at pudse samarbejdet af og stillede op i klasse 2. Desværre gjorde en lille misforståelse på løbets anden rallyprøve, at de kørte en omgang for lidt på rundbanen og de blev derfor tildelt en tidsstraf. Men succeskriteriet var inden løbet, at de skulle hygge sig og det blev opfyldt til fulde.

Torben Nielsen og Lars Leth Jacobsen havde et udfordrende løb i deres Toyota Corolla AE86 og var blandt de teams, som ikke havde helt så meget held med hensyn til dækvalg. Det betød lidt ekstra arbejde for serviceteamet med at tømme Corollaen for jord, men det kunne slet ikke ødelægge den gode stemning, der var i teltet på servicepladsen.


Løbet blev en succes

Alt i alt var Rally Midtjylland en succes såvel sportsligt som deltagermæssigt.

- Jeg er glad og stolt over, at Ikast og Omegns Motorklub har afviklet et så stort arrangement uden problemer. Vi har fået hjælp fra både frivillige og lodsejere, men også sponsorer. En stor tak skal der lyde til alle, som har hjulpet og støttet os, siger en glad løbsleder, Bjarne Rosenlund Nielsen.


Ordet er dit



Mere Sport