Tip os log ind
Foto: Pr

Røde Kors kæmper med færre indsamlere

I Ikast som i resten af landet blev resultatet mindre end i 2017
20. oktober 2018, 12.06

INDSAMLING Igen i år må Røde Kors erkende, at det kan være svært at leve op til tidligere tiders resultater ved den årlige landsindsamling.

Selvom vejret var fantastisk og 60 trofaste indsamlere mødte op fordelt i både Ikast, Isenvad, Pårup, Bording og Engesvang så ramte den lokale indsamling og tendensen på landsplan.

Færre indsamlere og dermed færre penge i indsamlingsbøsserne.

Dagen sluttede med en koncert i Hjertet, hvor "Et lille Band" gav en støttekoncert til fordel for landsindsamlingen. Røde Kors solgte kaffe og kage.

Der blev lokalt indsamlet 42.621 kroner mod 59.000 kroner i 2017 og på landsplan 16 millioner kroner, eller 2,4 millioner kroner mindre end sidste år.

Pengene fra indsamlingen skal blandt andet bruges til at hjælpe familier i Syrien, som efter syv års krig er fanget i belejrede byer og må koge suppe på græs for at overleve.

Der er hjælp til verdens største flygtningelejr i Bangladesh, hvor hundredtusinder af børn, kvinder og mænd er flygtet til på grund af konflikten i Myanmar.

I Danmark bruges der penge på hjemløse, men også voldsudsatte kvinder og deres børn.


Ordet er dit



Mere Ikast