Tip os log ind
  • 1/: Sådan her forestillede det vindende arkitektfirma, at brandtomten i Bording skulle komme til at se ud, og det er blevet ganske tæt ved på det sted, der nu er døbt Mødestedet. ?Illustration: Gottlieb Paludan Architects
  • 1/: Bording blev brugt som lokalitet, da Boligminister Carsten Hansen, (S) inviterede til konference om byudvikling. Embedmænd fra det kommunale Danmark deltog - og fik egen stol, som de selv skulle fragte frem og tilbage mellem lokaliteterne i byen ?
    Foto: Morten Pedersen

Realdania om Bording: Projektet er nået godt i mål

Realdanias projektleder er godt tilfreds med resultatet i Bording
28. september 2016, 15.51

REALDANIA Mange gode kræfter har arbejdet sammen for at opnå det maksimale resultat.

En af de afgørende kræfter har været Realdania, der har været aktiv medspiller i projektet fra starten.

Undervejs har skiftende projektledere fulgt udviklingen i den lille by i det midtjyske. Fire projektledere er det blevet til, og her er Mikkel Henriques den sidste i rækken.

Han har taget turen til Bording for ved selvsyn at se, hvad pengene fra Realdania er gået til.

- Jeg er af den overbevisning, at projektet klart er kommet i mål. Det er et fint projekt, og pengene er efter min mening givet ganske godt ud, siger Mikkel Henriques.

Han mener, at der er tale om markante fysiske ændringer af byens rum, og at næste opgave bliver at fylde rammerne ud.

- Derfor er vi også i dialog med kommunen om at skabe økonomiske muligheder for at sætte skub i denne proces, siger projektlederen fra Realdania.

Det vil blive afsløret i forbindelse med den officielle fejring af projektet mandag 3. oktober, hvad den økonomiske overraskelse består i.

Visionen i hele Realdanias deltagelse i projektet er tænkningen af, hvordan man forandrer en tidligere driftig handelsby til at blive en aktiv pendlerby.

Situationen har nemlig vist sig, at være den selvsamme i byer på Bordings størrelse.

Her uddør forretningslivet langsomt, men sikkert og tilbage står disse byer med bymidter, der tidligere var præget af detailhandel, men nu er nærmest døde.

Derfor fandt Realdania det spændende ud fra borgerinddragelse og arkitektkonkurrence at finde frem til nogle konkrete svar på, hvordan hidtil triste og døde bymidter atter kan gøres levende og spændende.

Derved kan Bording blive en rollemodel for andre byer, der har gennemlevet en lignende udvikling.


Ordet er dit