Tip os log ind
Otto Lysdal

Redaktøren gør status

29. november 2018, 11.02

LÆSERBREV I Ikast Avis onsdag den 21. november forsøger Steen Hebsgaard indledningsvis at gøre status over sit arbejdsliv, og det er også fint nok, men det føles mere som et oplæg til at til at pynte på sine egne fejltrin med ikke at være neutral i debatten. Naturligvis er det redaktøren der bestemmer hvad der skal i avisen og hvornår, men når det skinner så meget igennem, at det er redaktørens egne holdninger der bliver bragt, og andres bliver "syltet" - så kan det meget let føre til en mere hård debat. At formanden for SIAD bruger store ord burde du ikke brokke dig over, efter at have tilladt det ufine sprogbrug som Ole Tranberg anvendte i avisen den 7. november, hvor deltagerne i demonstrationen i den grad blev tilsvinet. Det blev så heldigvis "afluset" i Herning Folkeblad dagen efter. Det er dig selv der har lagt linjen - så ta' en tudekiks.

Men - det det drejer sig om er slet ikke hvad bladsmørere og andet godtfolk kan finde på at skrive.

Sagens kerne er at tusindvis af danskere er enige i at mennesker der har fået afslag på at opholde sig i Danmark, også skal forlade landet og især de kriminelle der opholder sig på Kærshovedgård skal udsendes straks. Når det så ikke er muligt her og nu, skal de i hvert fald ikke ha frit spil til at tyrannisere beboerne med alle former for lovovertrædelser.

De kan få to muligheder. Enten forlader de frivillig Danmark eller også skal deres muligheder for at bevæge sig ude i samfundet, ikke bare begrænses men stoppes.

Mit råd til beboerne vil være: Bekend kulør og vis din utilfredshed med tingenes tilstand ved at møde op ved Kærshovedgård næste gang der holdes demonstration. Gør du ikke det vil det blive opfattet som en accept til at fortsætte som nu.


Ordet er dit



Mere Debat