Tip os log ind
Dimission Ikast-Brande Gymnasium i Quben.
Foto: Flemming Hansen

Rektors tale til studenter: Nogle vil kalde jer klimatosser

Læs her rektor på Ikast-Brande Gymnasium Marianne Dose Hvids tale til dimission i sidste uge
02. juli 2019, 16.15

Tale Kære studenter.

Hjertelig tillykke med jeres eksaminer. I ser dejlige ud med jeres røde og blå huer. Nu har I sat et vigtigt punktum, og om lidt kan I forlade skolen som studenter med eksamensbeviset i hånden. Nu står sommeren for alvor for døren.

I har livet foran jer. Glæd jer over, at alle jeres anstrengelser har båret frugt. De mange timers fordybelse - de mange tekster og termer, I har skullet forholde jer til, de mange, mange afleveringer - alt sammen har det givet jer ballast til at fuldende vejen her hos os.

Alt hvad I har investeret af energi, tid og vedholdenhed, det er jeg sikker på, I vil komme til at skønne på mange gange senere i jeres liv.

Nu sidder I så her - så smukke og lyser op og giver os alle sammen håb.

Det er rent faktisk, hvad I gør. Jeres tid her hos os er ikke kun en særlig tid for jer. Det er også en særlig tid for os. Det er i høj grad berigende at følge jer til det mål, som I har sat jer hver især. Vi har på bedste vis forsøgt, ikke at gøre jer perfekte og fejlfrie, men at åbne jeres øjne for en pallette af viden og metoder.

Vi har oplevet jer blive stadigt mere bevidste og reflekterede i forhold til eksistens, til samfund, til klima og natur - og kritiske for den sags skyld også.

Vi har set jer danne holdninger og overbevisninger, som de enkeltindivider, I er - Det gør vores arbejde meget meningsfuldt.

Og så giver det som sagt håb, tro og tillid til, at med jer som frontløbere, så skal vi nok også fremadrettet innovere og finde løsninger på de fælles samfundsudfordringer, vi står over for.

I har indenfor de sidste to måneder to gange skullet gøre jeres demokratiske rettigheder gældende. I har været til EU valg og I har været til folketingsvalg.

Jeg ved af gode grunde ikke, hvad I har stemt. Men jeg har en glæde ved at vide, at I har kunnet træffe et valg på et reflekteret grundlag. Det er det, den almene dannelse giver jer med. At I kan se nuanceret og oplyst på problemstillinger og træffe kvalificerede valg for jeres beslutninger.

Den unge generation, I tilhører kan noget særligt, - man mærker, I har livet foran jer, og I repræsenterer en åbenhed og vilje til at afsøge nye veje.

I repræsenterer ungdommens formbarhed.

I er frontløbere i forhold til selv at ville gøre noget og gribe i egen barm, når det handler om klimakrise og om at ændre vaner. For jer er klimadagsordenen essentiel. Vi får flere og flere vegetarer og veganere her på IBG. I har sagt til mig, at I gerne vil have en grønnere skole. Man mærker en bevidsthed om bæredygtigt forbrug hos jer i det hele taget. Nogle vil kalde jer klimatosser, - jeg bliver mest af alt fortrøstningsfuld ved at opleve jeres ansvarlighed og entusiasme.

Vi har brug for jeres omstillingsparathed. I skal sætte jeres globale udsyn og forståelse i spil. Ikke kun i forhold til klimaet, men også i forhold til fattigdom, flygtningestrømme, ulighed og alle de emner, I kender fra arbejdet med FN´s verdensmål. Det kræver fokus på mere end det, der lige gror i ens egen baghave.

Vi har trænet jer i at have et globalt udsyn. Det ligger implicit i fagene og i en række tværfaglige emner.

Men I har også som en del af jeres dannelsesrejse i gymnasiet været på studieture rundt om i verden. Nogle af jer har endda været på flere. Nogle i Europa, andre i fjerne egne af verden som Afrika, Østen og USA. Det har været med til at åbne jeres øjne, og give jer indsigt i andre måder at leve på, andre normer og også andre måder at gå i skole på.

I har fået med jer at i det danske skolesystem er dialogen mellem lærer og elev essentiel, langt mere end det er prioriteret i andre skolesystemer.

Flere af jer har været på studieture med homestay. I har boet privat hos værtsfamilier i et andet land. Det er en helt unik oplevelse, og det har bragt kulturen i det land langt ind under huden på jer. Vi har i år haft elever på homestay i både Frankrig, Tanzania, Tyskland, USA og Kina.

Jeg har selv været så privilegeret at rejse med nogle af jer til Wilmington i USA og til Yangzhou i Kina. Det har været et fantastisk privilegie at opleve den måde, I møder verden og nye mennesker på.

Det var helt særligt at se jer stige ud af bussen på p-pladsen ved Hoggard High i Wilmington og ved New Oriental i Yangzhou - at se jer gå hen til de fremmede familier, der stod og ventede på jer, og se jer fem minutter efter trave afsted med jeres nye host. Det både imponerede mig og gjorde mig stolt. Ingen tvivl om, at det var vildt grænseskridende for jer, men I gjorde det.

Mødet med en anden kultur har ikke kun givet jer værdifuld indsigt og kulturel forståelse. Det er også et spejl i forhold til bedre at forstå egne rødder og kende værdien af vores egen kultur, sprog og normer.

I har fået erfaringer med, at uanset hvor man er født i verden, og uanset meget forskellige kulturer, vaner og vilkår, så er der alligevel nogle grundlæggende eksistentielle og menneskelige ligheder, der træder frem, når man kommer tæt på et andet menneske. Og lige netop den erfaring er vigtig for at opbygge en tillidsfuld tilgang til verden og fremtiden.

Det er præcist også i udgangspunktet udtryk for en grundlæggende tillid sådan bare lige at kaste sig i favnen på en vildt fremmed familie.

Hvor kommer den tillid fra?

Ingen tvivl om, at tillid karakteriserer dansk kultur. - Vi er rundet af en demokratisk, dialogbaseret tilgang, som blandt andet Grundtvig har lært os. Vores bærende institutioner og vores skolesystem er gennemsyret af tillid og dialog, hvor følelser og fornuft indgår på balanceret vis.

Det bliver også bemærket, når I bliver bragt sammen med jævnaldrende unge fra andre lande. I skiller jer ud. I udmærker jer med jeres demokratiske sindelag og det bemærkes, at I er selvstændige, tillidsfulde, åbne, unge mennesker.

Det er værdifuldt.

Løgstrup, som nogle af jer kender som filosof og teolog siger, at der i udgangspunktet er en grundlæggende tillid mellem mennesker. Det er en naturlov. Tillid kommer altid før mistillid i forholdet mellem mennesker.

Men tillid er også en nødvendighed. Uden tillid til hinanden og til tilværelsen, ville vores liv være yderst besværliggjort og ringe. Vi ville konstant gå rundt og bekymre os om alt omkring os og ville aldrig turde være oprigtig eller åbne overfor hinanden.

Løgstrup forstår tillid som en gestus eller en gave. Han ser et menneskes tillid til et andet menneske som en suveræn livsytring. En livsytring om, at det menneske viser den samme tillid igen. Der er tale om en gensidig afhængighed.

Løgstrup formulerer det sådan at :

»Det enkelte menneske aldrig har noget med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd".

I har i jeres klasser alle holdt noget af hinandens liv i hånden. De relationer, I har til hinanden, kommer af, at I har givet noget af jer selv, - og I har fået noget igen. Vi er altid placeret i relationer, og i de relationer udleverer vi os selv. Det gør os selvfølgelig sårbare, fordi den anden har mulighed for at svare positivt eller negativt tilbage på den udlevering.

Vi skal turde holde fast i tilliden. Det tjener os alle både menneskeligt og økonomisk..

Desværre ser vi nogle bekymrende spor på, at tilliden i det danske samfund er udfordret. Det trækker den gale vej, når vi oplever underslæb i Socialstyrelsen og pengene fosser ud af statskassen i SKAT. Eller når vi er vidner til ekstreme bankskandaler. Tilliden til vores politikere viste sig ved valget at være lavere end nogensinde.

Som offentlig institution mærker vi også, at kontrol nogle gange erstatter tillid.

At det i højere grad er systemer og regler, der bliver styrende i vores hverdag.

I har også mærket det på egen krop. I så noget forundrede og måbende på os, da vi måtte fortælle jer, om de nye ret ufleksible fraværsregler.

Midt i skoleåret var det nemlig ikke længere jeres lærere betroet at vurdere, hvornår I var mødt rettidigt til en time. Det blev lige pludselig noget politikerne på Christiansborg skulle bestemme. De havde ikke længere tillid til os.

Lidt senere på året blev I præsenteret for et andet kontrolmonster - nemlig den digitale prøvevagt. Et overvågningsystem I skulle installere på jeres computere under de skriftlige prøver. Det var godt nok noget udansk, og det endte da også lykkeligt med at blive trukket tilbage i ellevte time.

Vi vil opleve et stort tab, hvis vi generelt lader mistilliden være dagsordenssættende i vores gøren og laden. Mistillid er undergravende både for vores lykkefølelse og for vores muligheder.

De af jer der har rejst i Kina har oplevet de yderste konsekvenser af et kontrolsamfund. Der er befolkningen fremmedgjort i forhold til staten og samfundet, og I har oplevet, hvordan det kan gøre folk desillusionerede og afmægtige.

Nu forlader I os lige om lidt.

Mit budskab til jer skal være: Tag tilliden med jer. Ikke som en naiv indstilling til verden og jeres medmennesker. Men som et konstruktivt udgangspunkt. Løgstrup kaldte den livsfilosofi for den etiske fordring.

Du skal handle i tillid og tro, også selvom, der kan opleves brud på tilliden undervejs.

Det er kun ved at realisere tillid i det, vi tænker og det vi gør, at vi realiserer det gode liv.

Tak fordi I udviste tillid til os. Tak fordi det var os, der fik lov til at tage jer vejen gennem jeres gymnasiale dannelse.

Jeg dimitterer hermed årgang 2019 fra Ikast Brande Gymnasium.


Ordet er dit



Mere Uddannelse