Tip os log ind
AOH-reporter Ole C.P. Sørensen knipsede dette foto af de ni helikoptere, da de fløj over Herning og Ikast i dag ved middagstid. Helikopterne i midten er en af de nye Seahawks, der blandt andet skal redde folk i havsnød i Vesterhavet. De forreste er Fennec-helikoptere og den bagerste er en EH101-redningshelikopter.
Foto: Ole C.p. Sørensen

Så du dem? Helikoptere i Ikasts luftrum i dag

Ni helikoptere snurrede rundt i fin formation over Ikast onsdag middag
12. december 2018, 16.10

Herning Bare rolig. Karup har ikke erklæret os krig.

Der har ellers været flere henvendelser til aoh.dk og aoib,dkom, hvorfor Flyvestation Karup ved middagstid sendte ni helikoptere ind over byens luftrum, men Forsvarets Pressetjeneste oplyser, at hensigterne er yderst fredelige.

Der var blot tale om en festlig markering af, at man nu tager de ni nye Seahawk-helikoptere i brug. Det blev fejret på flyvestationen i dag, og så skulle en af de ni nye maskiner selvfølgelig luftes i en flot formation over det midtjyske.

De nye helikoptere er såkaldte MH-60R Seahawks, og det er Danmarks nye skibsbaserede helikoptere. De ni fartdjævle - de kan nemlig flyve 333 km/t - skal løse opgaver både nationalt og internationalt, herunder ved Grønland. Blandt opgaverne er: Farvandsovervågning, antipirateri-operationer, suverænitetshævdelse, fiskeriinspektion, transportopgaver, eftersøgning og redning. Helikopterne kan også yde støtte til landmilitære operationer som evakueringer og nødhjælpsopgaver.


Ordet er dit



Mere Herning