Tip os log ind
  • 1/: Borgmester Ib Lauritsen rækker ud for den niende statuette, som kommunen har vundet. Bagved ses formanden for Dansk Industri Midt Vest, Claus Arberg, og længst til højre er det Kent Damsgaard, direktør hos Dansk Industri.
    Foto: Tom Laursen
  • 1/: Det er anden gang, at Ikast-Brandes borgmester Ib Lauritsen (V) på kommunens vegne tager imod prisen fra DI, som har uddelt prisen siden 2010.
    Foto: Tom Laursen

Så kom den niende pris i hus

Ikast-Brande er ifølge DI's undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2019 landets mest erhvervsvenlige kommune
10. september 2019, 11.45

Ikast-Brande For niende gang på 10 år blev Ikast-Brande Kommune udråbt af Dansk Industri som landets mest erhvervsvenlige kommune.

Det blev fejret ved en reception hos Niebuhr Gears, hvor direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard overrakte prisen til borgmester Ib Lauritsen (V).

- Kæmpe tillykke med, at I igen-igen-igen har vundet prisen, sagde Kent Damsgaard.

Borgmester Ib Lauritsen takkede for de flotte ord og sendte dem straks videre:

- Nu står jeg her og modtager prisen, men jeg vil gerne dedikere den til flere andre. Først mine kolleger i byrådet. Vi søger løsninger sammen. Vi ønsker at undgå at komplicere tingene, og det gælder ikke kun for erhverv, men for alle områder i kommunens arbejde, sagde borgmesteren og fortsatte:

- Jeg vil også gerne dedikere prisen til kommunens medarbejdere. Vi kan få mange gode idéer i byrådet, men uden dygtige medarbejdere til at føre dem videre kan vi jo ikke få det til at lykkes.

- Og sidst vil jeg gerne dedikere prisen til virksomhederne, for når vi mødes, er de velforberedte og har en vilje til at finde resultater sammen, fastslog Ib Lauritsen.



Ordet er dit



Mere Erhverv