Tip os log ind
Sognepræst Bodil Nørager.
Foto: Privatfoto

Sangaften i Isenvad kirke

24. september 2019, 12.57

Isenvad Torsdag aften 26. september indbyder menighedsråd og sognepræst i Isenvad atter til sangaften i Isenvad kirke.

Tema for sangaftenen er: »Det guddommelige i naturen og i vore nære omgivelser«.

Under denne overskrift er der sammensat en blandet buket af nyt og gammelt; salmer og sange.

Der vil således blive sunget både kendte høst- og sensommersalmer og sange - gammelkendte salmer og sange, men også flere af de nye salmer fra Salmebogs-tillægget 100 salmer vil få plads denne aften.

Salmerne vil løbende blive introduceret før de synges.

Isenvad kirkes nye organist Per McDonald akkompagnerer salmerne og både orgel og guitar vil følge sangen på vej denne aften. Efter sangen indbydes alle til kaffe i stuerne i præstegården.

Alle er hjerteligt velkomne.


Ordet er dit



Mere Isenvad