Tip os log ind
Børnene i SFO'en på Østre Skole har haft travlt med at fremstille ting, der sælges til fordel for Knæk Cancer-indsamlingen. ?
Foto: Privatfoto

SFO-børn knækker cancer

Østre Skoles fritidsordning har selv fremstillet ting, som sælges til fordel for den landsdækkende indsamling
16. oktober 2019, 12.06

IKast SFO'en ved Østre skole i Ikast har haft travlt i dagene op til efterårsferien. Her har børnene nemlig været i gang med at fremstille varer til deres egen helt specielle butik, der blandt andet holder åben fredag i uge 43, hvor forældrene inviteres til kaffemik.

»Varerne« har alle et formål at indsamle penge til den landsdækkende Knæk Cancer indsamling.

Alle stuer og klubben har gennem den sidste tid arbejdet hårdt med at fremstille fine ting, som sælges for på den måde at indsamle penge til et rigtig godt projekt.

- Alle pengene går ubeskåret til "Knæk Cancer", siger pædagog Karina Hansen fra SFO'en.

Allerede tirsdag efter efterårsferien er der tre salgsboder i institutionen, hvor man kan købe lige det man har lyst til.

Projektet afsluttes til den fælles kaffemik, hvor der også sælges kaffe og kage, hvor alle indtægter går ubeskåret til Knæk Cancer.

- Vi håber folk vil tage rigtig godt imod vores projekt. Børnene har arbejdet hårdt for at fremstille rigtig fine ting, som eksempelvis armbånd, kopholdere, nøgleringe, bolcher, og dækkeservietter, siger Karina Hansen.


Ordet er dit



Mere Ikast