Tip os log ind
Shaka og Wafande - kommer til Musikliv.
Foto: Presse

Shaka og Wafande på sommertur til Musikliv

To af Danmarks stærke liveartister kan opleves på Ikast Musikliv i juni
01. januar 2019, 07.18

IKAST To af Danmarks stærkeste liveartister skal på sommertour sammen og dukker op til Ikast Musikliv den tredje weekend i juni.

Det er Shaka Loveless og Wafande, der hver for sig har skabt store karrierer og som nu er gået sammen om en sommerturne.

- Det er et scoop for os, siger Musiklivs formand, Stephan Olesen.

- Begge artister har siden deres respektive gennembrud knoklet, svedt og danset hits ud i alle afkroge af landet. I en regn af de elskede sange som »Gi´Mig Et Smil«, »Tomgang«, »2 Mod Verden«, og »Uartig« blandet med helt ny musik kommer det, med garanti mest energiske show denne sommer, til at blive en kæmpe fest.

Shaka Loveless er spillemand af hele sit hjerte. Hans DNA som musiker afspejler sig i hele holdet omkring ham.

Med gennembrudshittet "Tomgang" fra 2012, sparkede Shaka døren ind i hele Danmark, og han har siden fodret danskerne med mange hits.

Wafande, som igen i år er aktuel som dommer i Voice Junior, debutterede med singlen »Gi' mig et smil« i 2011. Singlen modtog i oktober 2011 guld for 15.000 downloads og i 2011 gik den platin på Streaming.

Wafande udgav sit debutalbum »Du ved det« i august 2011.


Ordet er dit



Mere Ikast