Tip os log ind
To portrætfotos af Mogens Nyborg Pedersen, som har titel af "Head of global sourcing" ved Siemens Wind Power. Han koordinerer kontakten og samarbejdet til Siemen' mange underleverandører. Udover fotos af Mogens må du gerne skyde 1-2 fotos af virksomheden udefra. Det skal bruges til Vækstjylland i december, hvor temaet er Underleverandører.

Siemens Gamesa præsenterede rekordresultat

Vindmølle-virksomheden gik ud af det netop afsluttede regnskabsår med en rekordstor ordrebeholdning og en omsætnings-fremgang på 12 procent, og nettoresultatet blev fordoblet
14. november 2019, 16.19

Ikast-Brande I løbet af regnskabsåret, som sluttede 30. september, voksede Siemens Gamesas ordrebeholdning med 12 procent til svimlende 25,5 milliarder euro (ca. 190 milliarder kroner), en stigning virksomheden selv tilskriver stigende global anerkendelse af vindkraft som en afgørende faktor i den grønne omstilling og kampen mod klimaændringer.

Årets omsætning landede på 10,227 milliarder euro (godt 76 milliarder kroner), og nettooverskuddet blev fordoblet til 140 millioner euro (godt 1 milliarder kroner) på trods af stigende prispres fra kunderne, stigende omkostninger og det virksomheden betegner som »reguleringsmæssig usikkerhed på visse markeder.«

Landvindmølledivisionen har oplevet en vækst i ordreindgangen på 4,8%, mens havvindmølledivisionen kan prale af en tocifret vækstrate (10,9 procent) på grund af nye markeder, først og fremmest Taiwan. Den største vækst stod serviceafdelingen imidlertid for med en fremgang på 13,4 procent, og serviceaftaler udgør nu 47 procent af Siemens Gamesas samlede ordrebeholdning.

Billedet er nogenlunde det samme, når der måles på omsætning: Salget af landvindmøller er gået frem med 7 procent, salget af havvindmøller er vokset med 18 procent, og serviceaftalerne har bidraget med en vækst 17 procent.

En enkelt advarselslampe blinker i det flotte regnskab: Indtjeningen på driften (EBIT) faldt i 4. kvartal med 8,2 procent til 67 millioner euro, men for året som helhed kunne Siemens Gamesa notere en vækst i EBIT på næsten 20 procent til 253 millioner euro (knap 1,9 milliarder kroner).


2020 bliver et overgangsår

Trods de solide fremtidsudsigter forventer Siemens Gamesa, at 2020 bliver et overgangsår med en forventet omsætning på mellem 10,2 og 10,6 milliarder euro og en indtjening på niveau med eller under 2019. På længere sigt (fra 2022 og fremefter) forventer vindmøllegiganten at opnå en højere indtjeningsmargin.

Siemens Gamesa forventer desuden, at virksomhedens nylige opkøb af dele af konkurrenten Senvions aktiviteter vil styrke vindmøllekoncernens konkurrencemæssige position indenfor det hastigt voksende serviceområde. Med i handlen fulgte også den portugisiske vingefabrik Vagos; købet skal medvirke til at reducere afhængigheden af asiatiske leverandører og formindske den usikkerhed, der er opstået i kølvandet af handelskrigen mellem USA og Kina.

På trods af fremgangen planlægger Siemens Gamesa globalt at skille sig af med op imod 600 funktionærer i løbet af de kommende to år for at opretholde rentabel vækst.


Ordet er dit



Mere Erhverv