Tip os log ind
Anna Ancher var en af datidens store kvindelige malere i kunstnerkolonien i Skagen. Her med portræt af en syende fiskerpige.
Foto: Privatfoto

Skagensmalernes kvindfolk

24. januar 2019, 13.31

Ikast Foreningen Norden får besøg af Lene Kirkegaard mandag 28. januar.

Lene Kirkegaard er højskolelærer, cand.pæd, og holder foredrag om »Skagensmalerne og deres kvindfolk«.

Mændene var i front, men eftertiden viste, at der var flere af kvinderne, som udfoldede store kunstneriske talenter. Anna Ancher blev en af de mest betydningsfulde malere, mens andre kvindelige malere måtte stå i skyggen af deres mænd som for eksempel Marie Krøyer.

Det var en lang sej kamp for de kvindelige kunstnere at få mulighed for at uddanne sig og få adgang til Kunstakademiet.

Tiden omkring Skagensmalerne er et stykke kunsthistorie krydret med mange anekdoter, men også en beretning om det moderne gennembrud i kunsten.

Som vanlig bliver foredraget holdt i Bibliotekssalen, og alle er velkommen.


Ordet er dit



Mere Ikast