Tip os log ind
Thomas Hvid har debut med sin nybyggede guitar når han giver koncert i Ikast ØStre Kirke torsdag aften.
Foto: Privat

Solist spiller med nybygget guitar

Thomas Hvid giver koncert i Østre Kirke
17. juli 2019, 16.53

KONCERT Sommerkoncerterne er i fuld gang og er en succes. I morgen torsdag er det Ikast Østre kirke, der lukker dørene op til en koncert med solisten Thomas Hvid.

Thomas er uddannet kandidat i klassisk guitar ved Det Jyske Musikkonservatorium, og har igennem sin studietid også boet og studeret i Spanien, hvor han fik undervisning af Antonio Duro.

I sin begyndende karriere har ham arbejdet med måder hvorpå man kan sammensætte musik med andre kunstarter.

Denne koncert tager afsæt i det spanske repertoire, og inkluderer både mere og mindre kendt spansk musik, fra nord til syd; fra højtideligt til passioneret og romantisk.

Koncerten tager udgangspunkt fra et af guitarens nøgleværker: Asturias, og bevæger sig over i et mere romantisk hjørne med kompositioner af Tarrega og Llobet, der med både humor og ømhed har komponeret noget af det smukkeste guitarmusik. Koncerten afsluttes med karakter igennem værket Elogio de la Guitarra af Rodrigo, der er en virtuosistisk og højtidelig komposition, og en stor udfordring for enhver der giver sig i kast med at spille den.

Koncerten er den første hvor Thomas vil bruge sin nye guitar, bygget af René Baarslag, som netop er færdiggjort denne sommer.


Ordet er dit



Mere Kultur