Tip os log ind
  • 1/: Stefan Ahrendsen Jaszczak har det som en kat foran et musehul i Herning Kongrescenters opførelse af Cats
  • 1/: Den 21-årige Bordingbo er primært danser, men synger med i koret og har enkelte solo-strofer at synge
  • 1/: Stefan uden maskering - på sit andet job i Kongevejens Børnecenter

Som en kat i et musehul

MUSICAL | 21-årige Stefan Ahrendsen Jaszczak fra Bording ville egentlig slet ikke have været med i musicalen "Cats"
23. april 2014, 16.01

DANSER | 21 år og med to job. Sådan næsten i alt fald. Stefan Ahrendsen Jaszczak er en af de dygtige dansere, der i øjeblikket med stor succes boltrer sig som en storbykat i Herning Kongrescenters musical "Cats".


Med samme mystisk som en kat, der er helt sin egen, skifter han sidst på eftermiddagen ham fra ung pædagogmedhjælper til habil danser.


Og det tager tid at få tingene til at spinde på scenen.

Som en kat i et musehul passer den muskuløse og veltrænede Bordingbo til forestillingen, som han faktisk havde tænkt sig at springe over.


- Jeg havde egentlig besluttet at tage en pause, men så blev jeg opfordret til at være med, og ja, så står jeg her, siger Stefan Ahrendsen Jaszczak, der i forestillingen er en af de adrætte storbykatte, der konstant er i bevægelse omkring scenene.


Dans som force

Han har også en rolle i koret og enkelte små solo-strofer, der skal synges.

Stefan Ahrendsen er primært danser og ved godt, at det er her, han har sin force.


- Det med sang er nok ikke mit skjulte talent, siger han og afslører, at han rent faktisk godt kan dagdrømme om at tage til USA og få sig en professionel dansekarriere, hvor det handler om at danse i stjernernes musikvideoer.


Fascineret af kroppen

Men mere jordnære er fremtidsdrømmene, når der skal sættes ord på.

Så handler det om fysioterapistudiet, som han har søgt ind på.


- Jeg er fascineret af idræt og velfærd og om kroppens mange muligheder - og en forståelse af, hvad der sker, når man skal opbygge muskler efter eksempelvis skader, siger Stefan Ahrendsen Jaszcak.


Han har tidligere været med i både forestillingerne "Peter Pan" og "My Fair Lady" i Herning og altså nu "Cats".


Også under sin ungdomsuddannelse på gymnasiet i Ikast var han en del af musicals ligesom efterskoleophold på Ågaard og Vesterlund også handlede om fysisk aktivitet på et gymnastikhold.


Vanedannende

Og faktisk var det på efterskolen, Stefan for alvor fik øjnene op for, at han måske havde talent for det med at danse og bevæge sig.


I alt fald meldte han sig ind i en danseskole, da han vendte tilbage til Bording. Og det med primær interesse for de mere moderne urban-dansearter.


- Det er stærkt vanedannende at danse, men også at være en del af et show, siger den 21-årige midtjyde, der gerne erkender, at Cats har været noget af det mest udfordrende, han endnu har deltaget i.


- Vi begyndte jo allerede at øve dansene i november og december, så det har været et langt og krævende forløb, siger Stefan Ahrendsen Jaszczak.


Cats spilles i Herning Kongrescenter helt frem til den 26. april, hvor der på grund af den store interesse, er lavet en ekstraforestilling.


Ordet er dit