Tip os log ind
Børnene inviteres til spøgelsesjagt på Vester Palsgaard Skovmuseum. Jagten starter sidst på eftermiddagen.
Foto: Pr-foto

Spøgeri på museet

Jagten på spøgelser i Skovridergården sættes ind
25. oktober 2019, 06.37

hampen Når efteråret går på hæld og mørket sænker sig over skoven, så er det endnu engang tid til halloween i den gamle skovridergård.

Fredag 1. november er der igen halloween på Vester Palsgaard Skovmuseum.

Lyset slukkes på hele museet, så medbring en lygte og løs opgaver undervejs.

Dørene åbner sidst på eftermiddagen, mens det endnu er lidt lyst, men som aftenen falder på vil museet henligge i mørke.

Børnene bliver budt velkommen på museet af den mystiske kone fra skoven.

Hun vil sende dem videre på det mørke museum. Undervejs skal de løse opgaver om skovridergården og skoven. Selvlysende edderkopper vil vise vejen, og uhyggen breder sig.

- Vi har efterhånden fået skabt en god og (u)hyggelig tradition med halloween på museet. Vi sigter efter familierne med små børn, da vores arrangement ikke er alt for skræmmende. Her er ingen zombier og blod. For børnehavebørn er det nok, at lyset er slukket og de bevæger sig rundt i et hus, som de ikke kender. og de kan se skygger og konturer af udstoppede dyr og genstande. Så der er alligevel et ukendt element for børnene, siger museumsinspektør Brit Vestergaard.

Mor og far og bedsteforældre er også velkomne. Det kan jo være rart at have en at holde i hånden.


Ordet er dit



Mere Hampen